I skrivende stund er der endnu ikke dannet en ny regering, og man kan håbe, at den omhu, der investeres i at udarbejde et regeringsgrundlag, fremover også vil karakterisere lovgivningsprocessen inden for sundhedsvæsenet.

De senere år er megen lovgivning hastet igennem med korte høringsfrister og manglende lydhørhed over for de aktører og eksperter, der kunne have bidraget til at kvalificere beslutningerne. Derfor disse fem ønsker til en ny regering:

Gennem de seneste ti år er patienters privatliv blevet gradvist udhulet. Man har f.eks. drastisk udvidet kredsen af personer, som har adgang til patienters medicinprofil uden grundig dokumentation for behovet herfor eller overvejelser om, hvordan et muligt velbegrundet behov kan imødekommes uden så radikale indgreb i privatlivet. Dette bør en ny regering genoverveje.

Børns patientrettigheder er blevet forringet. Da psykiatriloven blev ændret i 2006, fjernede man uden videre lovens retsgarantier for børn under 15 år. De kan nu frihedsberøves og tvangsbehandles uden de retsgarantier, der gælder for voksne.

Denne forringelse af børns rettigheder fremgik ikke klart af lovforarbejderne, men er formuleret af embedsmænd i ministeriet – tilsyneladende uden tanke for børnekonventionen eller de rettigheder, vi i øvrigt tildeler børn i vores samfund. Her er der behov for at genetablere retssikkerheden.

I forhold til demente og andre voksne inhabile patienter kan der derimod være behov for at overveje at indføre velovervejede tvangsregler. Nogle patienter får ganske enkelt ikke den somatiske behandling og omsorg, der er behov for, fordi man ikke må behandle, hvis patienten protesterer. I Norge har man for nylig indført afbalancerede regler om tvang i forbindelse med somatisk behandling af denne patientgruppe. Her kan en ny dansk regering lade sig inspirere.

EU har i foråret vedtaget et cross-border care­direktiv, som klargør den praksis, som EU-domstolen gennem tiden har etableret for patienters ret til at lade sig behandle i andre EU-lande. Fra dansk side har det mildest talt skortet på viljen til at efterleve EU-domstolens praksis, og patienter blev i en periode decideret misinformeret om deres rettigheder i en ministeriel bekendtgørelse.  Jeg håber, en ny regering vil se positivt på mulighederne for, at vi i Europa kan dele ressourcer og viden til gavn for patienter.

Mit sidste ønske vedrører genetiske test.

Udviklingen inden for genetikken rejser en række spørgsmål, som enten ikke er tilstrækkeligt afklaret i den nuværende lovgivning, eller som fortjener en revurdering. Det gælder både i forhold til genetisk rådgivning, opsøgende virksomhed og anvendelse af genetisk information til forskellige formål. Danmark har tidligere været foregangsland på det område. Det kan vi blive igen.

God arbejdslyst!