Det er velkendt, at kendisser har en let gang på jorden, når de oplyser, hvem de er. Men der er undtagelser. Morten Grunwald fortalte for nylig i et interview (Børsen 8. december 2009, red.), at han, da han var direktør for Østre Gasværk, var blevet ringet op af Vibeke Storm Rasmussen, der spurgte, om han kunne skaffe et par billetter til aftenens forestilling. Jo, svarede han, hvad må de koste? Så blev røret lagt på. Man har vel styr på privatøkonomien!

Et andet, mindre kendt, begreb, er: Navn af gavn. Jeg opfandt det, da jeg som dreng kendte en malermester, som hed Poul Enselmann. På firmabilen stod med store bogstaver: P. Enselmann, Malermester. Jeg blev inkarneret samler. Nogle få eksempler: Peter Dahl, cykelsmed, Regnar Storm, meteorolog, K. Lassen, skolelærer, Line Krogh, lystfisker, Bo Goth, ejendomsmægler, Dan Crone, kapitalist, og endelig en sjældenhed i genren: Chris Madsen, professionel julemand. Prøv selv og tag dem med dig. Så kan vi udveksle, hvis vi træffes. Jeg har flere dubletter.

Numerologien har tilført min faible for navne nye dimensioner. En af mine patienter hed Per Bjørn. En to meter høj og 150 kilo tung mand fik sin gang på jord lettet af en numerolog, der fik ham til at skifte Per ud med Teddy. Han har ønsket at være anonym, så det er ikke hans rigtige navn, men det er redaktionen bekendt.

Et sidste eksempel bringer mig frem til Stikpillens intellektuelle indhold: Karl Skriver, journalist. Tre skriverkarle på Berlingske Tidende, der i øvrigt hedder Crone, Krog og Line, har i 300 artikler været penneførere for utilfredse patienter og pårørende, der har haft dårlige oplevelser med det akutte beredskab i sundhedsvæsenet i almindelighed og Lægevagten i særdeleshed. En række sager, der har været behandlet i Patientklagenævnet, og hvor klageren ikke har fået medhold, fremføres med store overskrifter om lægefejl. En del sager, der ikke er færdigbehandlet i Patientklagenævnet, lanceres også som lægefejl. De desværre uundgåelige lægefejl misbruges som argument for ændring af Lægevagtens organisation, selv om disse fejl vil forekomme i en hvilken som helst organisation.

Med tre mio. patientkontakter i Lægevagten pr. år vil fejl og fejlskøn desværre ikke fuldstændig kunne undgås. Det er forfærdeligt for de berørte patienter og pårørende, men de implicerede læger tager det ikke let. Det viser eksempler på efterfølgende ophør med lægegerningen og endog suicidier, som følge af sanktioner fra Sundhedsstyrelsen, Patientklagenævnet eller ’den offentlige mening’. Det er det damoklessværd, vi som læger har hængende over hovedet i vort arbejde.

Det er derfor herligt, at de tre journalister har kikket langt efter årets Cavlingpris. Ja, de var end ikke nomineret. Det er vederkvægende at opleve, at Cavlingpriskomiteen vægter kvalitet frem for kvantitet.