Siden november 2008 har det udvidede frie valg været suspenderet.

Der er mange myter forbundet med denne suspension. I perioden op til suspensionen blev samarbejdet med de private klinikker klart forbedret.

Fra at være samarbejde, der blev aftalt på landsplan, blev samarbejdet organiseret og tilrettelagt med udgangspunkt i det regionale og lokale behov. Så suspensionen og det nationale krav om regionale løsninger gjorde det muligt at effektivisere brugen af de private klinikker.

Suspensionen af det udvidede frie valg muliggjorde også, at samarbejdet med de private klinikker blev baseret på almindelige forretningsmæssige vilkår – med udbud og klare aftaler.

Suspensionen af det udvidede frie valg har ikke ført til flere klager – tværtimod oplever de medarbejdere, der dagligt er i kontakt med patienter, der har brug for omvisitering eller anden hjælp i sundhedsvæsenet, at samarbejdet med patienterne forløber bedre nu.

Suspensionen betyder ikke, at færre patienter henvises til private klinikker. I Region Midtjylland henvises omtrent det samme antal patienter som for et år siden.

Når nogle private klinikker klager over mangel på patienter, skyldes det flere forhold. Regionen henviser til de private klinikker, hvor regionen har brug for hjælp til at løse presserende sundhedsproblemer for patienter – så de klinikker, der ikke løser presserende behov, mangler patienter.

Færre opereres privat – flere undersøges privat. Herudover er det klart, at både private klinikker og offentlige hospitaler er i stand til at behandle flere patienter, end de gør i dag. Når der ikke behandles flere patienter, og der ikke henvises flere patienter til de private klinikker, skyldes det, at regionen skal overholde den samlede økonomiske ramme for sundhedsvæsenet, som regeringen har aftalt med Danske Regioner.

Den afgørende udfordring om det udvidede frie valg handler ikke om private klinikker. Den afgørende udfordring handler om sammenhængen mellem sundhedspolitik og -økonomi.

Med det udvidede frie valg er det den enkelte patients behov for behandling og behandlingstidspunkt, der udløser en behandling og dermed en udgift. Det udvidede frie valg forudsætter derfor, at de økonomiske rammer udvikler sig i takt med behovet. Dette er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de nationaløkonomiske muligheder.

Ud fra en sundhedsmæssig og -økonomisk synsvinkel viser erfaringen nu, at det på en række områder kunne være hensigtsmæssigt, at det udvidede frie valg først trådte i kraft, når der var en faglig begrundelse for det. Det kunne sagtens kombineres med et krav om et samarbejde med private klinikker af et vist omfang.

Genindføres det udvidede frie valg i den form, det havde i efteråret, vil økonomistyringen af det danske sundhedsvæsen blive meget vanskelig – uden at tilfredsheden og effektiviteten som helhed vil stige.

Derfor bør det overvejes, om de politiske mål for sundhedsvæsenet kan imødekommes mere effektivt.