Selvom det er mere end 25 år siden, husker jeg fortsat min forundring og vrede, da min mand og jeg som nyetableret familie søgte om medlemskab af Sygeforsikringen Danmark.
Jeg kunne optages sammen med vores to sønner, men min mand fik afslag, fordi han kort forinden havde fået konstateret en mild form for astma. Dette var en instruktiv lektion i, hvordan et privat finansieret sundhedsvæsen fungerer, og jeg besluttede, at vi alle kunne klare os fint med det offentlige tilbud.
Min ungdommelige forundring bundede delvis i, at jeg ikke helt havde forstået, at Sygeforsikringen Danmark ikke er en del af det skattefinansierede Velfærdsdanmark. Som privat forsikringsselskab må man se kunderne an, så økonomien kan hænge sammen. Dette gælder ikke alene kunder med konstaterede svækkelser, men også raske mennesker med risiko for fremtidig sygdom. Dagens Medicin fortalte i sidste uge om en far, som ikke kunne forsikres, fordi hans søn havde en genetisk lidelse. Faderen var genbærer, men havde ikke selv haft symptomer. Senere fik han forsikringen, men på skærpede vilkår. Dette kan virke uretfærdigt, men er helt i overensstemmelse med private virksomheders logik.
Forsikringsselskaber kan frit lægge vægt på oplysninger om vores egne og familiens helbredsforhold. Der er ganske vist særlige regler for anvendelse af genetiske oplysninger, men disse har ikke som formål at forhindre forskelsbehandling af forsikringstagere. Reglerne skal derimod beskytte den enkelte mod at føle sig presset til at få foretaget en genetisk test for at få adgang til en forsikring.
Med forsikringsbranchens nuværende markeds¬logik vil der løbende opstå situationer, hvor man ikke kan tegne forsikring, eller hvor man undlader at få foretaget undersøgelser af skræk for at blive mindre attraktiv som forsikringskunde.
Men er det nu hensigtsmæssigt?
Vi har alle en række genetiske defekter, så i en større forsikringskoncern har det næppe betydning at frasortere nogle få kunder, som tilfældigt har fået konstateret den genetiske disponering. Derimod vil et incitament til at holde op med at ryge eller holde BMI’en i ro kunne have en langt større betydning for selskabernes bundlinje og samtidig skabe større velfærd for den enkelte og for samfundet.
Dette taler for, at branchen foretager et kritisk eftersyn af sine egne adgangskriterier. Desuden er der et samfundsmæssigt behov for at følge udviklingen på området tæt. Den private forsikringstanke er på stærk fremmarch som afløser for offentlige ordninger; ikke mindst inden for pensionsområdet.
Og vi skulle nødigt ende i en situation, hvor mennesker afskæres fra nødvendige pensions- eller sygesikringsordninger på grund af helbredsforhold – hvad enten de er genetiske eller ej.