For nogle år siden anbragte B.T. nogle plastikhundelorte på nogle sygehusafdelinger og toiletter og konstaterede nogle dage senere, at de fortsat lå, hvor de var lagt. Flovt! Bod og bedring blev lovet af sygehusdirektørerne og de ansvarlige politikere.
I november 2008 sendte DR1 udsendelsen ’Testen: De beskidte sygehuse’ efterfulgt af en internetdiskussion med seerne. Igen blev der afsløret møgbeskidte sygehuse og masser af smittefarlige sygehusbakterier rundt på overflader, som burde være rengjorte. Endvidere afsløredes et pinligt snyd fra rengøringsfirmaets side, idet inspektionerne af rengøringen blev varslet, så man på det tidspunkt kunne gøre sig umage.
Hver gang er politikerne ’rystede’ eller ’chokerede’ og lover bod og bedring. Lige så sikkert er det, at intet sker bortset fra registrering og kontrol – som så åbenlyst ikke hjælper, da det ikke følges op med øget rengøring, men tværtimod besparelser! Rengøringskvaliteten på Hovedstadsregionens sygehuse er nu blevet bedømt af et eksternt firma, og niveauet er rædsomt, bedst er Rigshospitalet, hvor dog kun 17 pct. af rummene levede op til kravene, mens bundskraberen med 2,5 pct. godkendte rum var Herlev Sygehus.
En ’whistle blower’ havde fotograferet svineriet, med risiko for fyring, hvis vedkommendes identitet blev afsløret. Chefen for rengøringen var blevet fyret, da hun ikke ville tage ansvaret for besparelserne. Management by fear! Få uger tidligere havde Herlev Sygehus været vært for en konference om bedre rengøring, og til foråret har landets sygehusledere organiseret en konference om ’Et sundhedsvæsen i verdensklasse’, og hvordan vi kommer videre med det…
Forløbet, der gentager sig årligt, viser med deprimerende tydelighed, hvordan homo economicus tackler vanskelige situationer: 1) bla-bla (snakke udenom, nullermænd smitter ikke, undersøgelsen er gammel, det er meget bedre nu), 2) praleri (egne planer og visioner – verdens bedste!), 3) skyde skylden på andre (personalet, firmaet, privathospitalerne, regeringen, krisen), 4) mere kontrol og indberetninger og vejledninger (den nye omfattende vejledning om ’udbrud’, som ingen kan finde ud af, huske eller handle efter). Da disse fire punkter jo har vist sig i praksis aldrig at hjælpe, forsætter farcen også fremover. Punkt nr. 5) hjælper dog som eksempel for andre, for den personlige hygiejne hos homo economicus er høj: Damage-control-refleksen, hvor man farer til håndvasken og vasker sine hænder, så man afbøder kritikken af en selv!