Kommunalreformen blev indført for snart to år siden. Jeg deltog i koret af bekymrede skeptikere op til gennemførelsen. Nu vil jeg så tilslutte mig koret af: ’Hvad sagde jeg’erne! Argumenterne for reformen var tynde, grænsende til det anorektiske. Synergieffekt, stordriftsfordele og højere grad af ensartede forhold for borgerne, uanset hvilken kommune de boede i, lød nogle af argumenterne.

En foreløbig evaluering (hvilket i sig selv er usædvanligt i kommunalt regi) viser, at der er blevet 1.650 flere administrative ansatte. Det er blevet 840 mio. kr. dyrere. Pr. borger svarer det til 4.000-12.000 kr. årligt til administration, afhængig af hvilken kommune man er underlagt. Dette er løbende driftsudgifter.

Hvem sagde stordriftsfordele? Dertil kommer, at selve reformens gennemførelse har kostet mange milliarder. Medarbejderne har brugt uanede mængder af tid på gennemførelsen i stedet for at servicere borgerne, hvilket begynder at kunne spores i befolkningens utilfredshedsgradient med den borgernære offentlige service, der mange steder opleves som mere borgerfjern end tidligere. Ensartetheden er præget af mindste fælles mangefold.

Alt dette blev advarende fremført af kyndige eksperter og ræsonnable lægmænd, men ganske uden politisk lydhørhed. Hvorfor? Handler det i bund og grund om at have behov for at udvise politisk handlekraft? Det korte svar er: Ja! Lars Løkke Rasmussen var som indenrigs- og sundhedsminister hovedansvarlig. Det bør ikke glemmes. Nu er han finansminister, og så fik vi finanskrisen. Er han ved at kandidere til posten som regeringens bajads, iført en imaginær høj, spids hat, der er udformet af et patchwork af diverse bilag for cigaretter, whisky og hotelfilm for voksne? Nej, det er naturligvis min spøg. Finanskrisen er ikke hans ansvar alene.

Kommunalreformen er kommet for at blive. Indtil der igen vækkes et politisk utæmmeligt behov for ekstrovert ageren. Vi må leve med den indtil da og acceptere kommunalpolitikere, der har en større trang til magt og indflydelse, end deres evner berettiger dem til. De fik raget opgaver til sig ved amternes ophørsudsalg. Især inden for sundhedsområdet. Bl.a. 18 sundhedscentre, der heller ikke fungerer efter hensigten. Det første er nu lukket. Det er det på Bornholm.

Der er de fremme i skoene. De indførte kommunalreformen 3-4 år før resten af landet, og den fungerer fortsat ikke til borgernes tilfredshed.

Er der slet ingen lyspunkter i dette deprime mørke. Jo, sandelig er der så. Vi praktiserende læger slap for at være underlagt den kommunale uduelighed. Hvor har vi meget at være glade for.

Og så giver kommunalreformen os masser at beskæftige os med. Alle dens ofre.