Der er utrolig mange muligheder, og man får et godt overblik over behandlingen af visse sygdomme – f.eks. diabetes. Du kan hurtigt se, hvor mange af dine patienter der er i behandling med statiner eller ACE-hæmmere, og du finder hurtigt ud af, at det er målet at komme så højt op i procenterne som muligt.
For hvis der er noget, læger er gode til, er det at konkurrere – enten med hinanden eller med sig selv.
Og det har jeg intet imod, for det er en vældig drivkraft. Men en gang imellem må man lige stoppe op og overveje, om ’så mange som muligt’ er målet, man skal gå efter.
Tit ser man jo splinten i andres øjne før bjælken i sit eget – og jeg fik da øje på en splint for nylig.
En splint, som mange andre alment praktiserende læger må have set også.
En af mine patienter er en 87-årig kvinde med rigtig mange diagnoser. Sygdomme fra adskillige organ-systemer og hyppige infektionssygdomme. Boende på et plejehjem, efter at hendes mand døde i utide før hende. Kan ikke bevæge sig uden for hjemmet, og al kontakt foregår via personalet eller ved sygebesøg.
Hun bliver dårlig en weekend med konfusion, og kombinationen af vikarpersonale på plejehjemmet og lægevagt gør, at hun ender på den lokale medicinske afdeling. Vi havde ikke kodet hende på plejehjemmet til at undgå indlæggelse. Får diagno-sticeret en urinvejsinfektion – sættes i behandling og udskrives til plejehjemmet… Det interessante er, at hun også på grund af konfusionen får lavet en helt relevant ct-scanning, der intet nyt viser, men påviser små infarkter af ældre dato.
Og vupti – så er hun i statinbehandling. Har de fået datafangst på sygehuset, eller er det NIP-systemet, der fanger? Bordet fanger i hvert fald, for jeg gætter på, at det i NIP-registreringen vil se skidt ud, hvis en patient med en diagnose – om end af ældre dato — der hedder cerebralt infarkt, undgår statinbehandling. Men hjælper det patienten – vi snakker jo om profylaktisk behandling og tiårsrisiko for død af iskæmisk hjertesygdom.
Hun døde fredeligt på plejehjemmet tre uger efter – i behandling med både statiner og PPI-præparater, som vist også står på NIP-listerne. Jeg ved det ikke, men sygehistorien kom i min erindring, da jeg sad og studerede vores ’NIP-tal’ – i datafangsten.
Data og registrering er godt – ingen tvivl om det – specielt når det kan gøres så elegant og tidsbesparende som ved datafangst. Men brugen af det skal styres, så der tages individuelle patientbehov, og at gøre selve dataene til et økonomisk styringsinstrument er endog meget betænkeligt.