Så tæt efter jul har man ikke brug for store måltider, og hvis man forsøger at sluge en hel kamel, tror jeg, det går galt. Og det er da heller ikke kameler – eller hellige køer – der er blevet slagtet ved aftalen.
Lad os se på nogle centrale områder i aftalen. Retten til ydernumre er en af de kameler, der er tænkt på, og her er der ændringer på vej. Regionen kan i fremtiden drive klinikker i områder, hvor der er lægemangel og ikke mulighed for at rekruttere nye læger. Det bliver spændende at følge etablering og drift af klinikkerne, når og hvis de bliver etableret.
Det kræver selvfølgelig, at offentligheden får indsigt i de økonomiske nøgletal – omsætning – driftsudgifter osv. Tal, det har været svært at få indsigt i vedrørende de klinikker, der allerede har været i drift. Så får vi endelig en parameter på konkurrencedygtigheden i sektoren.
Lægevagten var en af de kameler, der blev trukket i stald igen, og man kan jo spekulere på, om regionerne dybest set var interesserede i at overtage det fulde ansvar – hvortil jo hører bemandingen.
Muligheden var der – og jeg skal være ærlig og sige, at jeg havde været mere end spændt på resultatet. Nu spiser vi kamelen i små bidder – får lægevagt og akutcentre på sygehuse integreret, så får vi det bedste fra begge verdener. En effektiv og stramt visiteret lægevagt og en akut modtagelse på sygehuset med en bred vifte af kompetencer.
En af de kameler, man var enige om at sadle, var udviklingen af kvalitetsarbejdet i sektoren – nærmere bestemt via datafangst og diagnosekodning. En pragmatisk løsning er på vej – hvor man koder relevante ting og forhåbentlig ikke lader sig styre bevidstløst af datamængden til unødvendig standardisering. Det kan blive en udfordring. Men også en kæmpe gevinst for alle parter – patienterne inklusive.
Ligesom en ny honorarstruktur bliver det. Som skal være så idealistisk, at den belønner kvalitet og ikke kvantitet, men samtidig også honorerer en effektiv og omkostningsbevidst klinikdrift.
Og omkostningsbevidst skal man være i sektoren, for aftalen er en mager kamel rent økonomisk. Der bliver fyret personale på sygehuse og i kommuner – meget af det med en sundhedsfaglig baggrund, der kunne være til gavn i praksissektoren.
Men økonomi til nyt personale eller nye opgaver er der ikke, så for hver ny opgave, der skal varetages i praksis, skal en opgave ud af huset igen – enten til sygehuse eller kommuner.
Økonomiprotokollatet siger det tydeligt – en øget omsætning i sektoren – ud over 2 pct. – kan der ikke blive tale om.
Den kamel skal regionerne lige sluge i små bidder – for det får jo konsekvenser for al den snak om opgaveglidning, vi har hørt så meget om i de senere år.