Dette er vel en af de hyppigst citerede sentenser fra Churchills mange peptalks i 1940, der mobiliserede den britiske modstand mod det nazistiske Tyskland.
Jeg vil føje mig til flokken, med en let omskrivning: Aldrig, i det danske sundhedsvæsen, har så mange haft så få at takke for så meget som institutionen: Lægevagten! Hvorfor nu denne svulstige association?
I forsommeren kørte Berlingske Tidende en veritabel hetz mod samme lægevagt. En usmagelig kampagne.
At udse sig en prygelknabe og derefter tæppebombe samme med insinuerende oplysninger, uden skelen til deres seriøsitet eller sandhed. Kampagnelederne (journalisterne) havde, på avisens hjemmeside, efterlyst patienter og pårørende, der havde haft dårlige oplevelser med Lægevagten.
Med tre mio. patientkontakter om året kan det ikke undgås, at der gøres fejl og foretages fejlskøn. Det medfører 3-400 klager i Patientklagenævnet, hvor 70-80 af klagerne får medhold. Det udgør ca. 0,00003 pct. af samtlige patientkontakter. Et bemærkelsesværdigt lavt tal.
Berlingske Tidende bragte da også en række sager, der var under behandling i Patientklagenævnet, men på en måde, der erklærede de involverede læger skyldige.
Endnu mere grotesk blev det, når sagen havde været behandlet, og Patientklagenævnet ikke havde givet klageren medhold. Lægen var altså blevet frikendt for at have begået fejl. Ikke desto mindre fremturede avisen med bebrejdende anklager over for disse læger.
Et grelt eksempel på dette, var en sag, der tilkom en seksspaltet overskrift: ’Vagtlæge afviste to gange: Thomas’ lunge klappede sammen!’ Forløbet strakte sig over nogle dage.
Torsdag blev Thomas syg med hoste og blev tilset af en lægevagt, der intet behandlingskrævende fandt. Om lørdagen fandt en anden lægevagt heller ikke grund til behandling. Om mandagen fandt egen læge tegn på lungebetændelse og instituerede penicillinbehandling. Dagen efter var tilstanden forværret, og Thomas blev indlagt.
Forældrene er forargede over, at de to første vagtlæger ikke gjorde noget. De blev, som sagt, begge frikendt i Patientklagenævnet.
Journalister, der beskæftiger sig med sundhedsområdet, burde forventes at vide, at et sygdomsforløb ikke er statisk fra start til slut, men en dynamisk proces. Men hele den demagogiske kampagne bar præg af total mangel på kritisk journalistisk analyse. Avisen lagde, helt ukritisk, spalteplads til en række utilfredse patienter og pårørende. Det er useriøst og viser, at der også kan begås fejl i journalistiske kredse. Føj for en stinker!