DRG-systemet får skyld for meget. Senest beskyldes drg-systemet for at være skyld i, at patienter unødigt skal møde på flere dage i ambulatoriet, end det er hensigtsmæssigt. DRG-systemet vil aldrig kunne indeholde det økonomiske svar på alle kliniske problemstillinger og vil aldrig udtrykke den præcise sandhed om, hvad behandlinger koster, og hvordan patienter mest hensigtsmæssigt behandles. Hver gang der råbes på bedre præcision i drg-systemet, er konsekvensen mere komplekse fordelingsmekanismer og mere omfattende registreringer.

DRG-systemet er på nogle områder et fremskridt. Det er et bedre mål for produktivitet end antallet af indlæggelser og ambulante besøg, der blev brugt i 90’erne (uden at nogen af den grund tilbage i 90’erne indlagde patienter unødigt for at øge produktiviteten).

DRG-systemet rummer også risikoen for tilbageskridt. Systemet rummer nemlig grundlæggende ideen om at styre gennem økonomiske incitamenter. Når man har indført økonomiske incitamenter, kommer man også let til at indføre en undskyldning for mindre klog adfærd. ’Vi har ikke økonomisk incitament til at opføre os fornuftigt’ bliver undskyldningen, der let accepteres af beslutningstagere og offentlige debattører.

Men vi kan ikke imødekomme alle de ønsker, der er til et sundhedsvæsen i verdensklasse, ved at styre gennem økonomiske incitamenter. Forskellen mellem et sundhedsvæsen i verdensklasse og et privat sundhedsvæsen er grundlæggende, at det offentlige sundhedsvæsen direkte skal prøve at imødekomme politiske (værdimæssige) krav til patientbehandling, til omsorg og øvrige hensyn, der ikke direkte kan værdsættes i økonomiske termer.

Derfor kan det aldrig blive drg-systemets skyld, at et offentligt hospital indretter patientbehandlingen tosset. Det er den behandlende læge og afdelingens ledelse, der har ansvaret for, at patientbehandlingen følger de politiske ambitioner om at være effektiv og dermed i overensstemmelse med bedste standard. Det er hospitalets ledelse og regionens ansvar, at ressourcerne fordeles hensigtsmæssigt – og ikke mekanisk efter drg-systemet eller andre teknokratiske automatiserede fordelingsmetoder. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet må nødvendigvis bruge drg-systemet som en indikator for ressourcefordeling og for produktivitetsanalyser. Men alle resultaterne skal bruges med den varsomhed, der må være en følge af systemets meget forenklede beskrivelse af en kompleks og nuanceret verden.

Man kan godt bedrive godt management ved hjælp af et drg-system. Godt leadership opnås bl.a., når drg-systemet bruges med omtanke og med den begrænsning, der er drg-systemets natur. Det danske sundhedsvæsen har rigtig mange, der arbejder med management. Vi kunne nogle gange godt have brug for, at leadership trådte lidt mere i karakter i det offentlige danske sundhedsvæsen.