København har i sommer været vært for World Outgames, hvor LGBT-personer både har dystet i en række sportsdiscipliner og diskuteret menneskerettigheder ved en stor konference. Danmark er kendt som et tolerant samfund for seksuelle minoriteter, fordi vi i 1989 som det første land i verden indførte lovgivning om registreret partnerskab. På konferencen blev det slået fast, at der trods fremskridt fortsat er store problemer i mange lande – også i Europa. En rapport fra EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder dokumenterer således, at LGBT-personer udsættes for diskrimination og alvorlige overgreb i mange europæiske lande (rapporten kan findes på www.fra.europa.eu ). I et særligt afsnit om sundhedsvæsenet kommer det bl.a. frem, at mange homoseksuelle undlader at kontakte sundhedssektoren og skjuler deres seksualitet over for sundhedspersonalet af angst for at blive krænkende behandlet. Rapporten dokumenterer også, at homoseksuelle mænd mange steder oplever automatisk at blive associeret med hiv/aids, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet, og lesbiske kvinder kan rapportere om kvindelige sygeplejersker, der ikke vil hjælpe dem med personlig pleje. I nogle EU-lande bliver homoseksualitet sågar betragtet som en behandlingskrævende sindslidelse.
Som et gennemgående problem peger rapporten på, at en stereotyp køns- og seksualitetsopfattelse gør det vanskeligt at møde sundhedsvæsenet, når man lever i en anderledes familieform. Nogle steder vil man således ikke acceptere, at den homoseksuelles partner kan være til stede ved sygesengen eller under en fødsel. Netop på dette punkt bliver Danmark positivt fremhævet, og vi er da også et af de få lande, som giver lesbiske par adgang til befrugtningsbehandling på lige fod med heteroseksuelle par.
Inden vi får armene for højt op, er der dog grund til at huske, at lesbiskes adgang til befrugtningsbehandling blev vedtaget med en enkelt stemmes flertal i Folketinget, og at nogle politikere – da denne ’stemme’ forlod tinget – overvejede at sætte spørgsmålet til afstemning igen. Der er derfor stadig behov for et holdningsarbejde, som kan lette LGBT-personers lige og lette adgang til sundhedsvæsenet. I Sverige har man lavet forsøg med at udvikle sundhedspersonalets LGBT-kompetencer, så patienter bliver mødt med en mindre stereotyp tilgang til deres seksualitet og familieform. Det er et interessant initiativ, fordi det kan medvirke til at udvikle en inkluderende og ikke-stereotypiserende atmosfære, som også kan have betydning for andre grupper end LGBT-patienter. Måske skulle man kaste et blik over sundet?