I den forløbne uge har Seruminstituttet og DTU publiceret ’DANMAP 2009’, og Sundhedsstyrelsen har sendt vejledningen om ’Smitsomme sygdomme hos børn og unge’ i høring.
Uden at det måske er erkendt af forfatterne, omhandler de to publikationer beslægtede problemer ved den moderne livsstil, og i begge tilfælde har de som komplikation et stigende antibiotikaforbrug og et stigende resistensproblem.
I DANMAPhæftet gennemgås fakta og tendenser i antibiotikaforbruget hos mennesker fordelt på sygehuse (10 pct.) og primærsektoren (90 pct.) og i frekvensen af resistente indikatorbakterier. Den viden, der således er akkumuleret gennem mere end 10 år, skulle så kunne bruges til justering af empirisk antibiotikavalg ved en række almindelige infektioner. Men det sker – ikke særligt overraskende, jævnfør Arne Scheel Thomsens arbejde om den langsommelige spredning af ny viden blandt danske læger – langsomt i Danmark. Det er ikke mindst foranlediget af regionernes lægemiddelkomiteer, hvor økonomitankegangen dominerer.
Den stigende antibiotikaresistens hos bl.a. E.coli fra fødemidler og syge dyr bringes via føden videre til mennesker, hvor de giver infektioner. Såkaldt organisk svineproduktion medfører betydeligt lavere antibiotikaforbrug og lavere resistensproblemer end konventionel svineproduktion, så der er lys forude. Man kan i øvrigt spørge, om vores succesfulde indsats mod brug af vækstfremmere i svineproduktionen ’har sejret af helvede til’. Efter stop for brug af vækstfremmeren avoparcin, som havde givet anledning til øget forekomst af vancomycinresistente enterokokker, er anvendelse af antibiotika til behandling af syge svin mere end fordoblet og resistensproblemerne forværret. Samtidig er C. difficile-problemerne øget. C. difficile findes hos bl.a. svin, så der er stigende mistanke om, at vi også her har at gøre med en zoonose, som avoparcin måske forebyggede.
I vejledningen om smitsomme sygdomme hos børn og unge står der mange nyttige forholdsregler for børneinstitutioner, læger, forældre o.a. To forhold er imidlertid ikke omtalt, og det er sammenhængen mellem antallet af børn, der passes i dagpleje eller institution, og oddsratio for sygelighed, som Uldall har vist for 20 år siden, og sammenhængen mellem pladsforholdene for børnene i vuggestuer og antal sygedage, som Rindel har vist for 13 år siden. Meget af antibiotikaforbruget i Danmark går til behandling af luftvejs- og øreinfektioner hos små børn, så ovennævnte forhold har stor betydning.
En konsekvens af det moderne liv er industriel levnedsmiddelproduktion og industriel – ups, institutionel børnepasning. Begge dele medfører øget hyppighed af smitsomme sygdomme, øget antibiotikaforbrug og dermed øgede resistensproblemer. Løsningsforslag udbedes!