For år tilbage havde man ofte det modsatte problem; nemlig at man var for ung til f.eks. at bevæge sig ind på en tilrøget jazzbar.
I sundhedsvæsenet kan aldersgrænser også være afgørende for adgangsforholdene. Her tænker jeg ikke på den (ikke formaliserede) betydning, alder formentlig i et eller andet omfang tillægges ved prioritering af behandlingsmæssige ressourcer. Dette spørgsmål gav anledning til en del debat sidste år og kan bestemt fortjene yderligere afklaring. Det er imidlertid særligt interessant at se på de aldersgrænser, som Folketinget og andre beslutningstagere selv har lagt ned over sundhedsvæsenet.
Her er der jo tale om en officiel politik. Som jeg tidligere har været inde på, har unge kvinder under 18 år ikke den samme selvbestemmelsesret til abort som deres ældre medsøstre, og når kvinder har passeret de 45 år, er døren lukket til fertilitetsklinikken. Disse aldersgrænser har forskellige etisk funderede begrundelser, som man kan diskutere rimeligheden af.
Man finder også aldersgrænser i forbindelse med behandling af psykiske lidelser. Hvis man lider af milde depressioner og er mellem 18 og 37 år, kan man få tilskud til psykologbehandling. Hvis man er så uheldig at være ældre eller yngre, må man lade sig nøje med andre behandlingstilbud, selvom psykologhjælp netop anses for at være et godt tilbud til depressionsramte. Det er umiddelbart svært at gennemskue den saglige begrundelse for denne forskelsbehandling. Patienter, der har passeret de 37 år, har vel umiddelbart lige så stort behov for tilskud som den 35-årige. Da der ikke var råd til at give tilskud til alle, har man afgrænset gruppen ud fra et alderskriterium, selvom regionerne erkender, at dette ikke er ønskværdigt. Hvis man kigger sundhedslovgivningen efter i sømmene, kan man sikkert finde andre lignende eksempler på aldersdefinerede grænser. Læger mister f.eks. som udgangspunkt retten til selvstændigt virke, når de fylder 75 år. I nogle tilfælde vil grænsen være saglig, i andre mindre velbegrundet.
EU har med et direktiv sat en bremse for aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Hermed signaleres, at aldersbetinget forskelsbehandling er uacceptabel, medmindre den er baseret på saglige grunde. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU’s grundlæggende rettigheder og dermed et generelt ligebehandlingsprincip fået en endnu mere slagkraftig placering. Derfor kan såvel Folketing som myndigheder lige så godt vænne sig til at indtænke et ligebehandlingsprincip i alle beslutninger, så det sikres, at borgerne ikke forskelsbehandles på grundlag af arbitrært fastsatte aldersgrænser.