For år tilbage var den offentlige debat præget af tilsvarende overskrifter i forhold til kræft- og hjertebehandling med det resultat, at der fra centralt hold blev igangsat nationale handlingsplaner.
Psykisk sygdom rammer hver 5. dansker i løbet af livet. Tilsvarende får hver 4. kræft, og hver 5. lever med en hjertesygdom.
Når man således sammenholder udfordringernes sværhedsgrad og mangfoldighed med det store antal borgere, der rammes af de psykiske sygdomme, er det indlysende, at også psykiatrien har brug for en national handlingsplan.
Lægeforeningen har netop opfordret Folketinget til at udarbejde en national handlingsplan for psykiatrien. Det sker med henvisning til, at der er problemer med både kvalitet og kapacitet. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har ikke været afvisende i sin kvittering. – Danske Regioner har det seneste år sat kvalitet i sundhedsvæsenet på dagsordenen, derunder også kvalitet i psykiatrien. Og lige nu arbejdes der på tværs af de regionale psykiatrier under overskrifterne ’højere diagnostisk reliabilitet, evidensbaseret og effektiv udredning og behandling samt længere middellevetid’ på at angribe en række centrale udfordringer. Det sker under parolen ‘Højere kvalitet i psykiatrien’, der frit kan oversættes til sloganet: ‘Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom’.
En national handlingsplan for psykiatrien bør skele til de samme metoder, som man finder i hjerte- og kræftplanerne: Tidlig opsporing og hurtig adgang til udredning og behandling samt veldefinerede pakkeforløb for den sundhedsfaglige indsats. Psykiatrien står vitterligt i et vadested. Der er brug for nye og anderledes initiativer, hvor der samtidig ryddes op i gamle vaner og arbejdsgange. Det kræver mod fra alle sider – politikere, patienter og pårørende samt psykiatriens egne faggrupper.
Desværre må det konstateres, at modet ikke var til stede ved de netop afsluttede økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen nævner ikke med et ord behovet for en national handlingsplan, der både sikrer en optimal udnyttelse af de allerede afsatte samfundsressourcer og en minimering af de enorme samfundstab, der også følger af megen psykisk sygdom. I stedet fik regionerne lidt flere midlertidige satspuljepenge, så der kan oprettes 2-3 flere sengeafsnit til hele landet!!!
Hertil må man smile underfundigt med en lille tak for de midlertidige penge og en stor ærgrelse over, at der heller ikke denne gang blev plads til fornuft og lydhørhed.