Filmen ’Der Untergang’ viste Hitler i førerbunkeren omgivet af sin stab og nærmeste medarbejdere, mens russerne nærmede sig Berlin.
Ingen turde modsige Føreren, og i sin vrangverden kommanderede han rundt med generaler og divisioner, som var i opløsning. Ordrerne og ønsketænkningen byggede på de indberetninger og de generalstabskort, som var til rådighed, men opløsningstendenserne i omgivelserne kunne efterhånden ikke skjules, og gamle faste støtter havde forladt Berlin. Filmen bygger på Joachim Fests bog ’Ragnarok’ og er et fremragende psykologisk studie af en magtfuld leders vildførelse af sig selv og sine omgivelser ved hjælp af visioner, missioner og ’management by fear’. Det skete på den tragiske og grusomme baggrund af 12 års totalitær omstillingsparathed af Europas kulturelt og videnskabeligt førende land.
Psykologien kan imidlertid også i dag genkendes hos magtfulde ledere og deres nærmeste medarbejdere, hvis de ikke har personligt kendskab til de arbejdsopgavers natur og de faglige arbejdsmetoder, traditioner og etik, som de leder. Det er essensen i det moderne bureaukratis hierarkiske opbygning, som beskrevet af Zygmunt Bauman og Hannah Arendt og af tidligere ministersekretær Carsten Lunding. Magten samles centralt, og styringen foregår ved love, regler, kontrol og straf.
Vi ser for tiden træk af det i regioner og kommuner, herunder sundhedsvæsenet. De fejlslagne centrale beslutninger fører til styrket bureaukratisk ledelse og fyring af faglige medarbejdere over hele landet, så administrationerne og kontrollen vokser, mens produktivitetsstigningskravene til den reducerede faglige medarbejderskare fordobles, uden at man har gjort sig tanker om, hvorvidt det faktisk er muligt. Standardkravet har hidtil været en årlig produktivitetsstigning på 2 pct., og det er nu øget til 3,6 pct. i hovedstadsregionen. 2 pct. vs. 3,6 pct. årlig stigning fører efter ti år til en arbejdsøgning på 22 pct. vs. 42 pct., efter 20 år til 48 pct. vs. 103 pct., efter 25 år til 64 pct. vs. 142 pct. og efter 35 år (hvor man er 60-70 år) til 100 pct. vs. 244 pct.! Det er kun i førerbunkerne, at man tror, at det kan lade sig gøre.
I nogle specialer kan investering i robotter og prøveautomater måske hjælpe på produktiviteten og reducere nedslidning og stress. Men dels findes apparaturbevillinger i den størrelsesorden ikke, dels er der specialer, hvor det er umuligt, jf. udviklingen i psykiatrien og i uddannelsen af yngre læger, som er gået helt skævt mange steder. Hvad gør de magtfulde ledere? De ansætter selvfølgelig flere af deres egne, så de omgiver sig med eftersnakkere og det, der i gamle dage hed hofsnoge, som er glimrende beskrevet i admiralens vise i ’Pinafore’. Er der oprør mod tendensen? Ja, i Udkantsdanmark, men ikke på Christiansborg eller Slotsholmen. ’Sulter de, så giv dem kager’ (læs ledelseskurser) er budskabet til os.