Kan det virkelige passe? Jeg husker endnu min bestyrtelse, da jeg engang måtte betale næsten 200 kr. for et styk nødvendig pille. Nu sker det heldigvis ikke mere så tit på grund af tilskudsregler om anvendelse af det billigste generiske præparat, men der er ingen tvivl om, at medicinpriser afskærer nogle mennesker fra effektiv medicinsk behandling.
Når det selv i velfærdsdanmark kan være vanskeligt at sikre alle adgang til nødvendig medicin, er det ikke svært at forestille sig problemerne i den fattige del af verden.
Hvis der overhovedet er udviklet ordentlig medicin til de sygdomme, man trækkes med på de kanter, er den økonomisk utilgængelig for de fleste, og fattige landes forsøg på at lave en parallel produktion af lægemidler bliver ofte mødt med håndfaste sanktioner fra det internationale handels- og patentsystem.
Disse fintunede juridiske mekanismer har til formål at skabe et incitament til udvikling af nye og bedre produkter. Midlet hertil er et tidsbegrænset markedsmonopol for producenten og dermed adgang til at prissætte sin pille uden generende konkurrence. Systemet er sådan set logisk nok, men det bliver i stigende grad klart, at det har nogle alvorlige problemer, bl.a. fordi det animerer til etablering af et alternativt marked for kopiprodukter af alskens art.
Når man køber en falsk Louis Vuitton-taske på et marked i Asien, er skadevirkningen til at overskue.
Falske lægemidler kan derimod være særdeles sundhedsfarlige, og derfor er der internationalt fokus på at sikre bæredygtige rammer for handel med lægemidler, som både tager højde for producentens legitime interesse i at beskytte sine produkter og samtidig indtænker en socialt ansvarlig dimension. Det er bare en meget stor udfordring at skabe et sådant system, da der er mange komplekse og modsatrettede interesser på spil.
Om et par uger skal en række unge jurastuderende fra verdens førende universiteter prøve kræfter med denne udfordring i en international konkurrence – The Copenhagen Competition – som afholdes ved Københavns Universitet 13.-15. oktober.
Deltagerne skal som repræsentanter for fiktive stater forhandle en international aftale om handel med lægemidler, og det er ambitionen, at de efter tre dage kan præsentere en bæredygtig aftale og dermed demonstrere for verdenssamfundet, at hvis der er vilje, er der også vej. Rammerne for at få en aftale på plads er således både realistiske og legitime.
Det bliver meget spændende at følge og ikke mindst at se, om de yngre generationer har større evner på den globale scene, end de etablerede politikere kunne demonstrere under COP15. Det har verden nemlig brug for.
Læs mere på: