Forleden kunne man læse om en dansk hjertepatient, der ikke kunne få betalt sin akutte bypassoperation i forbindelse med en rejse i USA. Forsikringsselskabets forklaring var, at manden ikke havde fulgt sin behandling i Danmark inden rejsen. Mandens danske læge mente, at manden skulle have betalt sin behandling. Lidt forenklet mente lægen, at der ikke var holdepunkter for, at manden ikke har passet sin behandling – selv om han altså ikke mødte op til kontroller og undersøgelser.
Forsikringsselskabet slap for at betale, fordi forsikringsbetingelserne specifikt undtager behandling af kroniske sygdomme hos patienter, der udebliver fra kontrol af sygdommen.
Sagen understreger, at sundhedsvæsenets ansatte bør være meget eftertænksomme, når patienter udsættes for rutinekontroller. Først og fremmest fordi rutinekontroller tager ressourcer. Rutinekontroller står mange gange i vejen for hurtigt at behandle syge eller undersøge personer, der mistænkes for at være syge. Nogle rutinekontroller udføres, fordi der er tradition for det. Disse kontroller bør ophøre.
Andre rutinekontroller foretages, fordi der er evidens for, at kontrollen kan have effekt for patientgruppen, der kontrolleres. Men de undersøgelser er lavet ud fra et udgangspunkt om, at der ikke er mangel på noget som helst. Når der er mangel på personale, lokaler eller penge – så bør speciallægerne vurdere, om det er bedre at kontrollere patienter, der er behandlet – frem for personer, der ikke er behandlet, altså personer, som speciallæger mistænker for at være syge. Der påhviler Sundhedsstyrelsen et stort ansvar i at sikre, at dette vurderingsarbejde laves i tilknytning til f.eks. kræftpakkerne.
Rutinekontrollerne bør også vurderes, fordi de har konsekvenser for patienterne. De tager tid, de minder måske unødigt patienterne om en sygdom, og ikke mindst påvirker alene tilbuddet om rutinekontroller, som beskrevet i afgørelsen ovenfor, patienternes retslige situation. Når vi har vurderet rutinekontrollerne, så bør sundhedsvæsenet insistere på, at patienterne møder op. Medmindre patienten klart har tilkendegivet, at han er orienteret om konsekvensen og selv har valgt at droppe kontroller, som kan have afgørende betydning for resultatet af behandlingen.
Kaiser Permanente er ofte blevet fremhævet i behandlingen af kroniske patienter. Mange har fæstnet sig ved organisationsmodeller og nye strukturelle tiltag. Det mest afgørende er måske, at Kaiser Permanente er konsekvente. De bruger data. Og de fastholder konsekvent over for patienter, at de skal indtage f.eks. den hjertemedicin, deltage i de kontroller og undlade den rygning og alle de andre ting, der er god evidens for.
Og det er vel egentlig også det, forsikringsselskabet mener: Hvis sundhedsvæsenet mener, noget er vigtigt, så er det vel vigtigt – ellers er det overflødigt. Spørgsmålet er derfor: Er rutinekontroller vigtige for andre end afdelingen selv?