I skrivende stund har regeringens ekspertudvalg endnu ikke offentliggjort sine anbefalinger til regeringen om de kommende års hospitalsbyggerier. Men ekspertudvalgets anbefalinger vil helt sikkert give anledning til debat i de kommende måneder, frem til regeringen skal træffe afgørelsen om, hvilke hospitalsprojekter der skal have støtte.

Det største problem er, at de 25 mia. kr., der er afsat til sygehusprojekter, ikke rækker til regeringens og regionernes ambitioner. Ambitionerne om at få samlet akutbehandlingen på få store moderne akuthospitaler og samtidig generelt få etableret fysiske rammer (enestuer, bad m.m.), der lever op til de forventninger, fremtidens patienter vil have, er store. Da Danske Regioner for to år siden lancerede et overslag, der viste, at der skulle bruges omkring 100 mia. kr., hvis ambitionerne skulle nås, var der en del, der rystede på hovedet.

I dag, efter at regionerne og regeringens egne embedsmænd har regnet på tingene, er der større erkendelse af, at behovet for penge til nybyggeri og ombyggeri ligger tættere på 100 mia. end på 25 mia. kr. Løsningen må være at kræve, at regionerne selv finansierer en del af byggerierne. Moderne hospitaler skal bidrage til højere effektivitet, og nybyggerierne giver dermed regionerne mulighed for at betale for lånefinansiering af dele af hospitalsbyggerierne. Herudover bør man overveje at strække realiseringen af hospitalsprojekterne over flere år, så der bliver mulighed for at finansiere ordentlige ambitiøse projekter.

Ængstelsen kan være, at der går for meget her og nu-økonomi i sagen, således at den manglende finansiering omsættes til projekter, der ikke er fremtidssikrede. De nuværende hospitaler rummer desværre mange eksempler på, at hospitalsbyggeriet på et tidspunkt har været udsat for en lokal sparekniv, og kort efter ibrugtagningen er operationsstuen, intensivpladsen, sengestuen, toilet eller bad uhensigtsmæssige – eller direkte så små, at ombyggeri er nødvendigt. Kortsigtet anlægsøkonomiske besparelser kan være dyrekøbte totaløkonomiske erfaringer. Et billede, flere nyere norske hospitalsprojekter efter sigende kan nikke genkendende til.

Selvfølgelig skal projekterne ikke svulme op til store prestigebyggerier. Men kravet må være, at vi som udgangspunkt bruger internationale arealstandarder, tilpasset danske forhold, når vi ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er vigtigt, at vi ikke går i gang med at bygge det hele halvt om. Så hellere bygge det halve helt om!

Samtidig er der dilemmaet: Alle hospitalsprojekter behøver en generalplan, der sikrer en langsigtet robust planlægning. Og en rimelig forventning om en kontinuerlig byggeproces. Det støder sammen med flere samtidige problemer: de økonomiske rammer holdt op mod ønsket/behovet for at lave omlægningen på akutområdet, som ikke helt hænger sammen med ambitionen om hurtigt at tilvejebringe moderne faciliteter til patienterne. 

Relaterede artikler

Her er rapporten