Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, er et godt eksempel på journalisters eklatante dovenskab.
Dovenskab kan man ikke klandre Karsten Skawbo-Jensen for.
Han er den sidste, jeg siger godnat til, når han er på i Deadline i DR2 klokken 23.00, og den første, jeg siger godmorgen til, når jeg tænder for radioavisen klokken 7 næste morgen. Han er en dygtig kommunikator, altid parat med helt overvejende negativ kritik af det danske sundhedsvæsen og helt åbenbart meget tilgængelig for journalister.
Hvad er så problemet?
Han er ikke ekspert, men repræsentant for en patientforening, der trods det pompøse navn, ’Patientforeningen Danmark’, består, polemisk sagt, af to ludere og en lommetyv. I 2006 var medlemsskaren på ca. 3.000 utilfredse patienter eller pårørende. Utilfredse med regulære fejlbehandlinger eller utilfredse med ikke at have fået medhold i Patientklagenævnet. Foreningens hjemmeside er karrig med oplysninger om medlemstallet i dag, men mon det har ændret sig voldsomt siden?
Karsten Skawbo-Jensen fører sig frem som patienternes repræsentant generelt, og det er et falsum. Hans viden om det danske sundhedsvæsen antages at have nærmest kosmiske dimensioner, i en grad så det indimellem nærmer sig komiske dimensioner.
En anden del af problemet er, at han mistænker lægerne generelt for at hade deres patienter og ikke ville dem det bedste. Han abstraherer fra den kendsgerning, at danske patienter har ca. 40 mio. kontakter til det danske sundhedsvæsen om året. Heraf er der 3.000 patienter (som hans forening har medlemmer!!!), der klager til Patientklagenævnet, og af dem får under 20 pct. medhold.
Typisk for denne grænsende til det konspirationsteoretiske tankegang er Karsten Skawbo-Jensens modtagelse af Lægeforeningens og Danske Regioners fælles udspil til et nyt patientklagesystem.
Han erkender, at udspillet rummer gode takter, som f.eks. en patientombudsmand, der også kan behandle klager over systemfejl. Men så hurtigt videre til kritikken. Klagerne skal primært behandles lokalt på det sygehus eller lægehus, som patienten klager over. Her frygter han, at klageren overtales til ikke at gå videre med sin klage. Ideen med denne indledende klagebehandling er vel, at en del patienter eller pårørende får forklaret hændelsesforløbet og ved begåede fejl får en uforbeholden beklagelse eller undskyldning og på den baggrund afstår fra yderligere. Det passer ikke ind i Karsten Skawbo-Jensens konspirationsteori. Og så kritiserer han udspillet for at have den grundlæggende fejl, at der ikke har været patientrepræsentanter (læs: Karsten Skawbo-Jensen) med i udarbejdelsen. Vi er vel alle potentielle patienter. Og jeg føler mig rigtig skidt repræsenteret af Sundhedsoraklet.