Kommunerne fik med kommunalreformen en større rolle i sundhedsvæsenet. De fik overdraget ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse samt rehabilitering. Kommunerne blev samtidig opfordret til at eksperimentere med sundhedscentre, der med lokal forankring blev anset som særligt velegnede til at løse forebyggelsesopgaven. Kommunalreformen indebar imidlertid ikke, at de nye sundhedscentre blev omfattet af den nye sundhedslovgivning. Det blev således ikke obligatorisk for sygehuse og praktiserende læger at samarbejde med centrene. Ligesom det heller ikke blev præciseret, hvilke opgaver der bør løses...