Diskussionen om en betalingsring rundt om København raser i medierne – fortalerne mener, det vil spare byen for en masse unødig trafik og få folk til at vælge andre og mere miljøvenlige transportformer.
Ja, måske endda at blive hjemme. Modstanderne opfatter det kun som en ekstraskat, som skal straffe borgere med initiativ og virkelyst.
Under alle omstændigheder vil en betalingsring, såfremt den bliver indført, medføre ændringer i trafikmønstret – der vil være en tilbøjelighed til at søge derhen, hvor det er billigst at slippe igennem.
Sådan vil det også gå, hvis man indfører en betalingsring om almen praksis – og nu er selv dele af Socialdemokraterne begyndt at spøge med tanken. Det skal også være nu – der er lang tid til næste valg. For bortset fra afskaffelse af monarkiet er der vel næppe noget, der kan skræmme vælgere væk som brugerbetaling på sundhedsvæsenet.
To store vælgergrupper – patienterne og lægerne – vil vende sig massivt imod det.
Men hvordan ville trafikken ændre sig, hvis man foretog eksperimentet? Den ville helt sikkert falde i starten – se bare faldet i fertilitetsbehandlinger, efter at der blev indført brugerbetaling. Men formentlig gradvis vende tilbage til et stabilt leje, ikke langt fra det nuværende niveau. Så mange unødige konsultationer er der heller ikke, og så morsomt er det heller ikke at sidde i et venteværelse præget af hoste og urolige småbørn. Og for at modvirke, at det får social slagside, skal der stables et bureaukrati på benene, som om ikke andet kan øge beskæftigelsen – men næppe effektiviteten i sundhedsvæsenet.
Og forventningerne til udbyttet ved besøget hos lægen vil helt sikkert stige. Den rigtig gode behandling ’at se an uden medicin’ et par dage og så komme igen ved evt. forværring får trange kår – det vil jo koste ekstra. Så hellere noget medicin her og nu. Vi ved fra en undersøgelse, at patienter med sundhedsforsikring af deres egen læge opfattes som mere krævende. Man bliver mødt med et pres for at få foretaget undersøgelser og behandlinger – når man nu har betalt for det.
Det udløser meget økonomi via medicin og undersøgelser. At tro, at en brugerbetaling ikke vil ændre både patienter og lægers adfærd, ville være naivt.
Og alle vejbaner skal lukkes for gratiskørsel, hvis man vil indføre det – ellers vil de åbne skadestuer blive oversvømmet af almenmedicinske patienter. Men lad os blot få det belyst nok en gang – der kommer nok en kommission.
Og så tager vi diskussionen nok en gang om, hvorfor skolegang, biblioteksvæsen og primær sundhedstjeneste skal være gratis. Det er jo ikke en tilfældighed, som nogle politikere af og til hævder. Men en helt bevidst politisk prioritering.
Som hvad sundhedsvæsenet angår nok har sin rod i det simple faktum – undskyld, tandlæger — at meningitis er en alvorligere lidelse end paradentose.