Min forrige Stikpille, der omhandlede Region Sjællands sygehusplan set gennem Ludvig Holbergs lorgnetter, medførte en del personlige henvendelser af overvejende opbakkende karakter (Dagens Medicin nr. 12/09, red.). Tak for det.
To lokale overlæger, jeg i øvrigt sætter stor pris på, har, her i Dagens Medicin, kritiseret, at Stikpillen ikke var videnskabeligt evidensbaseret og manglede pli. De har utvivlsomt ret i deres kritik, men det undrer mig såre, at baronens to lakajer, for nu at blive i det Holbergske persongalleri, ikke med et ord kommenterer Stikpillens pointe: at sygehusplanen, med sit decentrale akutte beredskab, har medført, at Region Sjælland næsten ikke har fået del i de 15 mia. kr., der er uddelt til renovering af sygehusvæsenet i Danmark. Nå, pyt, tiden sårer alle læger.
Nu til dagens emne: Den mexicanske influenza.
Den har fyldt helt overvældende i mediebilledet. I hundredvis af avisartikler, fulgt op af radio- og tv-nyheder, har forsøgt at piske en stemning af panisk angst op i befolkningen. En trutmundet nyhedsoplæser bekendtgjorde med tydelig skuffelse i stemmen, at de første seks danskere, der var blevet testet, ikke havde svineinfluenza, men så fulgte hun, med opspilede øjne, oplivet og frydefuld, op med oplysningen om: »at tre nye febertilfælde nu var blevet testet, og man spændt afventede disse testresultater«.
»Et nys er nok – 15.000 danskere kan dø«, fremgik det af en dansk tabloidavis’ forside. På dette tidspunkt var der rapporteret om 152 mexicanske dødsfald.
Dette tal er nu korrigeret til 22 dødsfald forårsaget af H1N1-influenzaen, også kaldet ’svineinfluenza’. Hvad de andre 130 så døde af, melder historien intet om. Hvordan står det i forhold til kendsgerningen, at der omkring juletid var en dansk sæsoninfluenza, hvor der er konstateret en overdødelighed på 1.300?
Fra sundhedsmyndighederne har man helt overvejende bidraget med reel information og forsøgt at berolige befolkningen med den usikkerhed, et evt. uforudsigeligt pandemisk forløb medfører. Men det er en hårfin balancegang.
I de seneste år har vi haft fugleinfluenza, så SARS og nu svineinfluenzaen. Hver gang med en betydelig mediebevågenhed og med sammenligning med den spanske syge i 1918-19, hvor 15 mio. mennesker døde.
I dag har vi globalt et langt bedre rustet sundhedsvæsen. Vi har effektiv antiviral medicin som f.eks. Tamiflu, og vi har mulighed for at udvikle vacciner.
Når vi får dette forløb lidt på afstand, og katastrofestemningen forhåbentligt har lagt sig, bør vi overveje, hvordan vi næste gang kan undgå at opskræmme befolkningen. Ellers risikerer vi, at befolkningen ignorerer advarselslampen, når det virkeligt gælder.
Når I læser dette, sidder jeg i New York udstyret med rejseguide, Tamiflu og mundbind. Man kan jo aldrig vide!