Juhl-udvalgets sygehusplaner er blevet godt modtaget af eksperterne. Den udgør en kæmpesatsning ,som sammen med reformer i almen praksis skal føre regionerne og befolkningen ind i Løkkes ’verdens bedste sundhedsvæsen’-vision. Stort er godt, og større er bedre. Alt skal måles, rapporteres og dokumenteres. Ud med tillid, ind med kontrol.
Visionerne og opbakningen fra eliten er på samme niveau, som da politireformen blev søsat. Her glemte eliten imidlertid den almindelige borgers behov – ham, der skal betale for reformen via skatten og forventer at få sine behov imødekommet. Men i den megalomane tankegang havde man glemt at betjene borgerne. Det måtte der en kæmpe presseindsats til at afdække, som nu er belønnet med Cavlingprisen. Det lykkedes med hjælp fra befolkningen og internettet, selv om systemet forsøgte at dække over sine fejl og tale om enkeltsager osv. Til sidst ofrede ministeren dog politichefen og gav systemet endnu en spand penge. Har det noget med sygehusplanerne at gøre?
Det danske sundhedsvæsens præstationer målt internationalt ved middellevetiden har ikke rokket sig fra bundpladsen i 1998 i den udviklede del af verden. Bevares, der er sket forbedringer, men det er der også i de andre lande, så bundpladsen bevarer vi, og den korrelerer jo fint med det enorme sundhedsøkonomiske efterslæb, vi har haft i årtier, nu atter dokumenteret i en debatbog fra Dagens Medicin (’Den Tunge ende’, red.).
Det, der har dokumenteret effekt, er at tilføre de nødvendige midler til de nødlidende områder som f.eks. vist for kræftbehandlingen, men det er så kun der, det virker, mens andre områder stadig lider. Det, der ikke dur, er lukningen af talrige sygehuse og sammenlægning af talrige afdelinger og kompensering herfor med mere effektiv ambulancefunktion – hvem tror på det efter farcen med ‘Samariten’ fra Sverige? Vellykkede fusioner tager mindst 3-4 år, og mange mislykkes. Se blot på problemerne, som Mærsk-Sealand-fusionen gav, og Mercedes-Chrysler måtte gå fra hinanden igen efter en mislykket fusion. Kaj Viskum har årligt beskrevet problemerne på lungemedicinens område under HS-fusionerne.
Igen ser vi nu planlagt overbelægning på de medicinske afdelinger over hele landet, hvor patienterne ligger på gangene. Uanset det foreslår Juhl-udvalget fortsat nedlæggelse af senge. Igen ser vi afsløringer af den elendige rengøring på sygehusene, og igen loves forbedringer, som aldrig kommer. Igen stiger ventetiderne på operationer overalt og er nu længere end i 2002, og igen afsløres de enorme sociale forskelle i middellevetid i Danmark, især i København, som ikke kendes i andre sammenlignelige lande. Tør vi virkelig stole på elitens visioner for sundhedsvæsenet?