For en lægperson kan det være svært at begribe den ophedede debat om sygeplejerskers ret – eller mangel på samme – til at tage temperatur på egen hånd. Temperaturtagning er jo en hverdagsprocedure i mange hjem. Når diskussionen er tilspidset, skyldes det måske, at et udkast til vejledning, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring, har skabt generel usikkerhed om kompetenceforholdene inden for sundhedsvæsenet: Hvilke funktioner er i udgangspunktet forbeholdt læger, og hvilke kan andre sundhedspersoner – herunder sygeplejersker – udføre på egen hånd uden en konkret eller generel bemyndigelse fra en ansvarlig læge?

Autorisationsloven udpeger de funktioner, der tilhører lægers ’forbeholdte virksomhedsområde’. Det drejer sig hovedsageligt om behandling af visse smitsomme sygdomme, anvendelse af receptpligtig medicin og udøvelse af ’operative indgreb’. Funktioner, som ikke specifikt er kategoriseret som et monopol for læger eller andre, kan enhver sundhedsperson således frit udføre, så længe man kan leve op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Det er netop i forhold til de ’operative indgreb’, at temperaturstriden er opstået. Et operativt indgreb har man i årevis defineret som gennembrydelse af hud og slimhinder og indførelse af apparatur i legemets naturlige åbninger. Denne definition kaster altid en række spørgsmål af sig i min undervisning. Vil det sige, at piercing, akupunktur og tatovering er operative indgreb – og hvad med temperaturtagning eller den sædinsemination, som udføres af en jordemoder på Storkklinikken?

Akupunktur falder nu ifølge autorisationsloven udtrykkeligt uden for lægeforbeholdte virksomhedsområde. I forhold til piercing og tatoveringer plejer vi at nå frem til, at selv om huden gennembrydes, må det falde udenfor, da disse indgreb ikke foretages med et sundhedsfagligt formål. Men de kvikke studerende spørger så straks, om kosmetiske operationer også falder uden for – og det gør de jo oplagt ikke. Dette viser blot, at definitionen på et ’operativt indgreb’ ikke er særlig operationel i virkelighedens verden, da det er uklart, hvilke kriterier man kan bruge til at afgrænse de forbudte fra de tilladte handlinger.

Temperaturtagning og sædinsemination er umiddelbart omfattet af ordlyden, men da disse funktioner kan udføres af enhver og under private forhold, kan det virke barokt at inkludere dem under det lægeforbeholdte virksomhedsområde. Det er ikke helt klart, om Sundhedsstyrelsen mener, at temperaturtagning og anlæggelse af kateter er omfattet af det lægeforbeholdte virksomhedsområde. Men hvis man mener, det falder udenfor, er det oplagt at benytte lejligheden til at præcisere dette – ligesom man har gjort i forhold til akupunktur.