I en syditaliensk by blev der opført en boligejendom. Lige inden færdiggørelsen styrtede den sammen. Man havde fjernet stilladserne, inden der var blevet tapetseret!
I Sundhedsministeriets rapport fra Udvalget vedrørende almen praksis står der i sammenfatningen: »Almen praksis er en hjørnesten i sundhedsvæsenets opbygning og er borgernes hyppigste kontakt (38,5 mio. kontakter i 2007) og primære indgang til sundhedsvæsenet. Almen praksis er dermed væsentlig for hele sundhedsvæsenets organisation og funktion.«
Det kan derfor undre, at de nuværende overenskomstforhandlinger er gået i stå, på grund af manglende vilje fra Danske Regioner til at tilføre almen praksis en økonomi, der svarer til det øvrige sundhedsvæsen.
Særligt bemærkelsesværdigt er det, når man påtænker de store bemandingsmæssige problemer, der truer almen praksis. Knap 30 pct. af de praktiserende læger er fyldt 60 år (svarende til ca. 1.000 læger i alt). Pensionsalderen er gennemsnitlig 61 år. En helt nødvendig løsning på denne truende afgang fra almen praksis er fastholdelse af en del af disse læger og helst så mange og så længe som muligt.
I en fastholdelsesundersøgelse, hvor alle praktiserende læger over 58 år er blevet spurgt, hvad der kunne få dem til at udsætte pensionering, er det tiltag, der forudsætter en bedre økonomi: Herunder er garanti for delvis goodwillbetaling, betaling af pensionsbidrag, firedages arbejdsuge, garanti for vagtfritagelse, vikar med tilskud fra regionen og tilskud til klinikpersonale de vilkår, der har højeste prioritet.
Hvis ikke vi sikrer en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis, vil det få uoverskuelige konsekvenser for det øvrige sundhedsvæsen. I dag sender vi kun ti pct. videre til det sekundære sundhedsvæsen, men hvis vi ikke kan opretholde et højt fagligt niveau af tidsmæssige grunde, vil denne andel uvægerligt stige, med uoverskuelige konsekvenser for det øvrige sundhedsvæsen. Så med for meget sand i sundhedsvæsenets fundament vil det resultere i en kolos på san(d)daler, og det bliver koldt til vinter.
En øget økonomi anses generelt for et virksomt middel til at påvirke arbejdskraftudbuddet i positiv retning. Det gælder også for almen praksis. Det vil også bidrage til en øget rekruttering og sikre et fortsat højt engagement blandt de praktiserende læger, der i mange år endnu skal bære det danske sundhedsvæsen på deres skuldre. Så det kan kun gå for langsomt med at komme i gang med at tapetsere almen praksis, såvel hytte som slot, og det skal være med tusindkronesedler.