Den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da jeg så den som teenager. For de læsere, som ikke har set filmen, kan det kort fortælles, at den handler om en teenagepige, som udvikler en psykisk lidelse under indflydelse af sine dominerende forældre. Filmen fortæller en grum historie om magtesløsheden, når man ufrivilligt stilles over for en dobbeltovermagt i form af både forældre og det psykiatriske behandlersystem.
Filmen dukkede op på min nethinde i forbindelse med en diskussion om børns rettigheder inden for psykiatrien. Indtil psykiatriloven blev ændret for nogle år siden, var børn beskyttet af lovens retssikkerhedsgarantier på lige fod med voksne patienter.
Hvis barnet modsatte sig indlæggelse og psykiatrisk behandling, kunne der kun ske tvangsindlæggelse og -behandling, hvis psykiatrilovens betingelser var opfyldt, og under iagttagelse af psykiatrilovens retssikkerhedsgarantier. Dette er tilsyneladende ændret, efter at Folketinget i 2006 ændrede definitionen af psykiatrilovens tvangsbegreb. ’Tilsyneladende’, fordi lovforslaget ikke omtaler denne radikale ændring direkte. Tværtimod fremhævede man under lovprocessen, at det ikke var hensigten at udvide mulighederne for at anvende tvang over for børn.
Efterfølgende har sundhedsministeren imidlertid flere gange slået fast, at hvis barnets forældre har givet samtykke til behandlingen, er der ikke tale om tvang. Dette kan være rigtigt, hvis barnet ikke modsætter sig behandling. Men hvis behandlingen sker mod barnets vilje, vil der kunne anvendes fysisk magt, fiksering, frihedsberøvelse m.v., uden at barnet kan få afprøvet de retmæssige grænser for sådanne indgreb. Psykiatrilovens beskyttelse af psykiatriske patienter gælder nemlig efter ministeriets opfattelse ikke for psykisk syge børn.
Denne retsopfattelse er på mange måder opsigtsvækkende – først og fremmest fordi man må spørge, hvilket retligt grundlag der eksisterer for denne magtudøvelse, når psykiatriloven ikke gælder. Sundhedsloven giver nemlig ikke mulighed for at anvende tvang i forbindelse med behandlingen. Ministeriet mener måske, at forældrene i kraft af forældremyndigheden har ret til at anvende tvangsmæssige indgreb over for barnet.
Men forældrenes retlige kompetence på dette område er meget uklar og må under alle omstændigheder udfoldes på en måde, som respekterer barnets grundlæggende rettigheder ifølge FN’s Børnekonvention og almindelige retsprincipper. Konventionen beskytter børn mod overgreb og uproportional magtudøvelse fra såvel familie som myndigheder, og den indeholder bl.a. regler om frihedsberøvelse og om barnets ret til at blive hørt. Ønsker vi virkelig, at psykisk syge børn skal unddrages den beskyttelse, som psykiatriloven giver psykiatriske patienter?