’Tak er kun et fattigt ord’ strømmede i min barndom, som draperede lydgardiner, ud af højttalerne søndag middag fra ’Giro 413!’
Poul Bundgaards økologiske smørtenor, tilsat lidt Læsøsalt i form af en let skratten fra den gamle Arena-radios monolitiske højttaler, passede så fint til den varme mad, der ofte bestod af kylling, hvor fonden var kogt ind med fløde, og tilbehøret var hjemmelavet agurkesalat og brasede kartofler fra dagen før, tilsat indstegte salte kapers.
Desserten bestod af kræmmerhuse med flødeskum, dekoreret med en rundhåndet klat af min mors hjemmesyltede solbærconfiture.
En kulinarisk oplevelse, der bringer en til at forstå, hvorfor restaurant Noma, der baserer sit koncept på nordiske madtraditioner, er blevet bedømt til at være verdens tredje bedste restaurant i 2009.
’Tak er kun et fattigt ord’ – så alle burde have råd til det, men det er ikke desto mindre gledet ud af manges vokabularium. Specielt har jeg en til vished grænsende mistanke om, at det især gælder for den yngre generation, hvor man kan få den fjollede idé, at det aldrig rigtigt er gledet ind. Så meget større var min overraskelse og glæde forleden dag, da jeg pligtskyldigt og rygmarvsinduceret holdt døren for en ung dame med beboet barnevogn. Hendes ’mange tak’, der oven i købet var ledsaget af et monalistisk smil, gav mig motivation til en ekstra indsats resten af denne usædvanlige og begivenhedsrige dag.
Denne enkle menneskelige psykiske mekanisme, at påskyndelse motiverer til en ekstra indsats og desavouering til det modsatte, er nok den mest alvorlige konsekvens af den igangværende fyringsrunde i specielt Region Hovedstaden.
De hårdest ramte er plejegruppen, hvor sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er sparket ud med hård fod. Man kan så håbe, at de ansvarlige har benyttet muligheden for at komme af med de social- og sundhedsassistenter, der bidrager til, at sygeligheden i denne gruppe er dobbelt så høj i Østdanmark som i vest.
Nu sagde jeg sygeligheden. Jeg mente, naturligvis sygefraværet. Sygeligheden er ikke geografisk bestemt i et minimalistisk geografisk område, som det Danmark udgør.
Næ, det handler om arbejdsmoral, der åbenbart er omvendt proportional med sygefraværet. Men tilbage står, at personalet i sygehusvæsenet er demotiveret i en grad, der kommer til at koste langt mere end den besparelse, fyringsmassakren medfører. Hvor er det dog uprofessionelt.
Det er en økonomisk fejl, der foranlediger fyringsrunden. Derfor er det at rette bager for smed eller sygeplejerske for økonom, når de fyrede overvejende er fra plejegruppen.
Det virker derfor absurd, at der nu ansættes flere økonomer for at bedre patientbehandlingen!?