Whistlebloweren er vigtig for et demokrati, men bliver behandlet som illoyal, stikker eller sladrehank af magtfulde chefer. Det er der talrige eksempler på, som man kan læse i Torben Ishøys kapitel ’Whistlebloweren – stikker eller martyr?’ i Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfriheds debatbog ’Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise’, redigeret af undertegnede.
Nu har vi igen en sag, hvor whistleblowere forsøgtes gjort tavse. I sagen om Milena Penkowa opsøgte hendes studerende professor Elisabeth Bock, da Penkowas konklusioner ikke svarede til de resultater, deres data viste. Sagen blev afvist af universitetet efter en overfladisk undersøgelse, som Elisabeth Bock kritiserede, og hun blev sat på plads af praksisudvalgets juridiske formand og fik mundkurv på. Rektor indstillede i stedet Penkowa til eliteforsker, og senere fulgte professoratet.
Profetierne om konsekvenserne af den nye universitetslov er desværre blevet opfyldt, hierarkierne, bureaukratiet, og den stærke ledelse har reageret, som vi frygtede, trods forskningsminister Helge Sanders beroligende kronik ’2006 i universiteternes tegn’ i Jyllands-Posten 12. december 2006. Resultatet er ødelæggende for mange forskere.
Penkowa har publiceret 98 artikler sammen med mange danske og udenlandske topforskere og Ph.D.-studerende. Ingen af dem har lyst til at blive trukket ned i sølet og få rejst tvivl om deres resultater og for de unges vedkommende måske få ødelagt deres karriere. Hvad sker der med forskersvindlere? Mange af dem fortsætter deres akademiske karrierer andre steder!
I sygehussektoren har vi også haft lignende skandaler med Krasilnikoff-sagen i 1998 (Hvidovre Hospital), Tom Skyhøj Olsen-sagen i 2001 (Gentofte Hospital) og Aksel Grosen-sagen fra 2006 (Middelfart Sygehus), hvor Ombudsmanden kritiserede sygehusledelserne. Men regionsdirektøren for Hovedstadsregionen mener ikke, at der er behov for whistleblowers, da der jo er et veluddannet ledelses- og samarbejdssystem, som står til medarbejdernes rådighed. Intet set, intet hørt, intet lært.
Hvad sker der efter Ombudsmandskritik? De kritiserede ledere fortsætter deres chef-karrierer!
Men befolkningen har mistet tilliden til regionerne og vil have dem nedlagt, og de studerende og forskerne har mistet tilliden til Københavns Universitets ledelse. I begge tilfælde er der tale om stordriftulemper, hvor magten er flyttet opad i vældige hierarkier, som er blevet magtfuldkomne og ikke tåler kritik.