En 30-årig rumænsk mand fik efter fem ugers behandling for lymfeknudetuberkulose flere forstørrede lymfeknuder. Kan det være behandlingssvigt?

Det er vanskeligt at skelne mellem (1) klinisk forværring forårsaget af resistens eller manglende medicinindtagelse og (2) anden sygdom eller paradoxreaktion.

Behandlingssvigt defineres som positiv mikroskopi/dyrkning efter mindst fem måneders terapi. Ved utilstrækkelig behandling og samtidig resistens reduceres antallet af følsomme bakterier initialt.
Samtidig selekteres resistente bakterier, og bakterieantallet stiger efterfølgende. Hvis traditionel resistensbestemmelse ikke foreligger, bør der udføres hurtig molekylærbiologisk resistensbestemmelse for rifampicin og isoniazid på mikroskopipositive prøver på Statens Serum Institut. Afklaring af resistensforhold er vigtig – det givne regime bør ikke blot udvides med et enkelt stof for at undgå yderligere resistens.

Paradoxreaktionen viser sig ved klinisk forværring efter mindst to ugers behandling og er en immunologisk reaktion på bakteriedrab. Ofte ses spontan bedring uden kirurgi/steroid.

Uanset om der foreligger behandlingssvigt eller paradoxreaktion bør HIV test tilbydes alle med tuberkulose. Ved tvivl om ordinationsefterlevelsen kan medicinen gives observeret, og serumkoncentration måles. Standardterapi er fire stoffer i to måneder og derpå to stoffer i fire måneder, hvis der er ordinationsefterlevelse, klinisk bedring samt påvist følsomhed for de pågældende stoffer.