Hvæserne mener

I snart 40 år har jeg fået for vane at læse min daglige avis, Politiken, bagfra.

Der er dog få undtagelser som 10. november 1989, da forsiden bekendtgjorde kondemneringen af Berlinmuren. En kondemnering af de danske regioner ville også gøre et indgreb i mit daglige morgenritual, selv om det ville være knap så uventet som det med Berlinmuren.

Dagen starter med ’At Tænke Sig’ (Politikens satiriske spalte, red.). Og de dage hvor pensioneret agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg, ta’r ordet, starter rigtigt godt.

Jeg deler, naturligvis, ikke hans homo- og etnofobe holdninger, ej heller hans ideer om, at familiesammenføringer gør sig bedst i udlandet, men hans aggressive negativitet oplever jeg en tiltagende åndelig forbrødring med.

Om det er forårsaget af et stadig længere livs erfaringer eller udtryk for en biologisk degenerering, er jeg usikker på, men indimellem taler han som ud af min mund:

»Se nu bare den nye plejemostermafia med Venstres sundhedsordfører sygeplejerske Birgitte Josefsen, de konservatives sundhedsordfører sygeplejerske Vivi Kier og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, social- og rundhedsassistent Liselott Blixt, der er i fuld gang med at lade sygeplejerskerne overtage lægernes arbejde med at ordinere medicin og visitere patienterne i lægevagten, hvad de jo har vist sig rigtigt gode til i de nye skadeklinikker, der kun er sygeplejerskebetjente, og hvor antallet af henvendelser er faldet til ti pct. af det antal, der henvendte sig, da man kunne være sikker på at kunne få sig en sludder med en læge om den afskårne finger, man medbragte i en pose med dybfrosne ekstrafine grønne ærter, og som på baggrund af sygeplejerskernes større erfaring med korsstingsbroderi også gør sig tanker om, at sygeplejerskerne kan overtage en del af de kirurgiske lægelige opgaver, så vi på den måde kan komme den om sig gribende lægemangel til livs, så vi slipper for at oprette nye lægeskoler i Aalborg, Roskilde, Esbjerg og for den sags skyld også i Kalundborg, hvor der også er mangel på læger, og her har vi læger så blot formanden for Folketingets Sundhedspolitiske Udvalg: læge Preben Rudiengaard som intellektuel modvægt. Hvem sagde herre Jemini (forkortet af red.).«

Nå, mit ærinde var egentligt at give de fem danske regioner et par ord med på vejen. Nu hvor de med friske kræfter af nyindvalgte regionsmedlemmer har fået renset en tredjedel af den forrige valgperiodes desillusionerede, frustrerede medlemmer ud, fordi de ikke genopstillede.

Når de nu får fuldført det beskidte arbejde med slagtning af en række små sygehuse, som tiden er halset fra, bliver de selv trukket til Slagter Løkke og må lade livet. De kan næppe forvente en ompakning med ny datomærkning.

Med tak til ’At Tænke Sig’.