Gavn af navn
Uundgåelige lægefejl misbruges som argument for ændring af Lægevagtens organisation, selv om disse fejl vil forekomme i en hvilken som helst organisation.
Det er velkendt, at kendisser har en let gang på jorden, når de oplyser, hvem de er. Men der er undtagelser. Morten Grunwald fortalte for nylig i et interview (Børsen 8. december 2009, red.), at han, da han var direktør for Østre Gasværk, var blevet ringet op af Vibeke Storm Rasmussen, der spurgte, om han kunne skaffe et par billetter til aftenens forestilling. Jo, svarede han, hvad må de koste? Så blev røret lagt på. Man har vel styr på privatøkonomien!
Et andet, mindre kendt, begreb, er: Navn af gavn. Jeg opfandt det, da jeg som dreng kendte en malermester, som hed Poul Enselmann. På firmabilen stod med store bogstaver: P. Enselmann, Malermester. Jeg blev inkarneret samler. Nogle få eksempler: Peter Dahl, cykelsmed, Regnar Storm, meteorolog, K. Lassen, skolelærer, Line Krogh, lystfisker, Bo Goth, ejendomsmægler, Dan Crone, kapitalist, og endelig en sjældenhed i genren: Chris Madsen, professionel julemand. Prøv selv og tag dem med dig. Så kan vi udveksle, hvis vi træffes. Jeg har flere dubletter.
Numerologien har tilført min faible for navne nye dimensioner. En af mine patienter hed Per Bjørn. En to meter høj og 150 kilo tung mand fik sin gang på jord lettet af en numerolog, der fik ham til at skifte Per ud med Teddy. Han har ønsket at være anonym, så det er ikke hans rigtige navn, men det er redaktionen bekendt.
Et sidste eksempel bringer mig frem til Stikpillens intellektuelle indhold: Karl Skriver, journalist. Tre skriverkarle på Berlingske Tidende, der i øvrigt hedder Crone, Krog og Line, har i 300 artikler været penneførere for utilfredse patienter og pårørende, der har haft dårlige oplevelser med det akutte beredskab i sundhedsvæsenet i almindelighed og Lægevagten i særdeleshed. En række sager, der har været behandlet i Patientklagenævnet, og hvor klageren ikke har fået medhold, fremføres med store overskrifter om lægefejl. En del sager, der ikke er færdigbehandlet i Patientklagenævnet, lanceres også som lægefejl. De desværre uundgåelige lægefejl misbruges som argument for ændring af Lægevagtens organisation, selv om disse fejl vil forekomme i en hvilken som helst organisation.
Med tre mio. patientkontakter i Lægevagten pr. år vil fejl og fejlskøn desværre ikke fuldstændig kunne undgås. Det er forfærdeligt for de berørte patienter og pårørende, men de implicerede læger tager det ikke let. Det viser eksempler på efterfølgende ophør med lægegerningen og endog suicidier, som følge af sanktioner fra Sundhedsstyrelsen, Patientklagenævnet eller ’den offentlige mening’. Det er det damoklessværd, vi som læger har hængende over hovedet i vort arbejde.
Det er derfor herligt, at de tre journalister har kikket langt efter årets Cavlingpris. Ja, de var end ikke nomineret. Det er vederkvægende at opleve, at Cavlingpriskomiteen vægter kvalitet frem for kvantitet.
Skriv en kommentar
Du skal være registreret som bruger for at skrive en kommentar. Registrering er gratis, og du kan skrive indlæg under dit fulde navn eller som anonym. Læs reglerne for debatten på dagensmedicin.dk her.Kommentarer
AnmeldDet er aldrig rart når en fodboldspiller går efter manden og ikke efter bolden. Det ødelægger spillet. Men hvad nu hvis bolden i disse sager er manden?
Jeg mener også, at Berlingske Tidende kunne have grebet sagen an helt anderledes, hvis målet var seriøst fokus på at forbedre akutsystemet. Der har været nogle gode artikler, hvor de for eksempel har anvendt anonymiserede - af redaktionen bekendt - yngre læger, der har gjort opmærksom på nogle af de svagheder, når der ikke er bagvagt tilstede på akutmodtagelser - og hvordan dette kan føre til problemer for de akut syge og lægerne.
Serien startede til gengæld med en enkeltsag, og hvor læger blev hængt ud før sagen overhovedet havde været oppe i klagesystemet. Herudover lod de patienters erhvervede båndede optagelser af læger osv blive tilgængelige, således at man kunne høre konsultationen hjemme i stuen. Dette virker ikke nødvendigt, og hvis de ville komme med eksempler, skulle de ikke være ikke-anonymiserede - og de skulle have undgået sager, hvor patienten ikke havde fået medhold i klagesagen. BT dømte på den måde læger, og det er svært at se hvilket lødigt formål, de kunne have haft med det.
At sætte fokus på, at der er et lægevagtssystem (udover almen praksis i dagtid) uden kvalitetsmål med registrering af diagnoser mm - til forskel fra systemet i den offentlige sektor - det havde været mere konstruktivt, for det er noget, der er nemt at ændre. Der vil altid ske en vis mængde fejl - og i sundhedssektoren er det så menneskers helbredsmål, det risikerer at gå ud over. Dette er en konstatering, og noget man kan arbejde på at reducere uden at skræmme personalet samtidigt. Det er slemt nok for de læger, der skal leve med de fejl, de uundgåeligt vil lave i deres karriere. At hænge tilfældige ud i en avis virker urimeligt og formålsløst. Ovenikøbet havde journalisterne ingen forhåndsviden om, at der overhovedet var et problem med for mange fejl i lægevagtssystemet. Det er der nemlig ingen, der har viden om i dag, da det ikke er undersøgt. Risikoen er, at der nu bliver brugt uhensigtsmæssigt meget energi på at rette op på den skade, der er sket i forbindelse med hetzen fra Berlingske Tidende.
Hvis man ønsker at forbedre et system, skal man gå efter "bolden" - ikke manden; berlingske tidendes serie og patientklagesystemet går efter manden, og bidrager derfor yderst tvivlsomt til kvaliteten. Dette i modsætning til indrapportering af utilsigtede hændelser som har "bolden" i fokus - vel vidende at de fleste fejl begås af omhyggelige og samvittighedsfulde sunehdspersoner, som gerne selv vil bidrage til at andre begår samme fejl fremover. Lægevagtssystemet er tillige sårbart for kritik, fordi der ikke er en løbende kvalitetskontrol, hvilket imidlertid også forudsætter relevante kvalitetsmål på niveua med DAK-E´s datafangst.
Underlødigheden kender åbenbart ingen grænser, når man har skrivekløe.
Det er for det første ikke uvæsentligt at konstatere, at redaktionen bag Berlingskes artikelserie består af 5 personer: Line, Linda, Jesper, Morten og Kasper - men det er åbenbart ikke vigtigt at have fakta på plads, når man er fast skribent.
Den hånlige afslutning med en slet skjult fryd over, at "de tre kournalister end ikke var nomineret til Cavlingprisen", og at komiteen vægter kvalitet frem for kvantitet, kan kun komme tilbage som en boomerang. Jeg ville ønske Dagens Medicin gjorde det samme med stikpiller og andre underlødige indlæg.
Her er det dog en læge, der står frem ved navns nævnelse og ikke endnu en i den endeløse række af anonyme kommentatorer, der langer ud efter navngivne personer.
Kære Jørgen Lassen, tror du egentlig ikke, redaktionen bag "I lægens hænder" har opnået hvad de ville? Nemlig at få patienter og Jer læger til at forholde Jer til en system, der kan forbedres!
Du fremhæver 300 artikler i Berlingske, men hvad med alle de andre artikler i landets øvrige aviser tillige med eksempler fra radio og tv?
Vi er helt enige om, at fejl aldrig vil kunne undgås, men det, der er kommet frem i medierne, er jo kun toppen af isbjerget. Patientforeninger og sygdomsforeninger modtager dagligt talrige eksempler på svigt, fejl og mangler i forbindelse med deres møde med behandlingssystemet, hvoraf de fleste ikke magter eller tør stå frem i offentligheden.
Selvransagelse har altid været en del af vejen til forbedringer, men et indlæg som dette oser langt væk af en læge, der føler sin autoriet truet - af befolkningens ret og krav på en ordentlig behandling. Og fejlene - DE må endelig IKKE se dagens lys.
Kære Jørgen.
Man kan samle på mange ting. Du samler på navne. Man kan også samle på vagtlægehistorier. Hvad er mest opbyggende?
Jeg har en af sidstnævnte slags inden for den sidste uge.
87-årig kvinde. Fuldstændig selvhjulpen og fuldstændig rask fraset let hypertension, velbehandlet på Centyl. Pludselig opståede brystsmerter. Kontakt til den offentlige lægevagt. Besked om at kontakte egen læge næste dag. Åndsnærværelse nok til at kontakte 112. Akut indlæggelse med AMI. Subakut overflyttelse til ballonudvidelse.
Det lader til at ende godt, men hvor ville jeg dog være blevet ked af det, hvis min søn skulle ha' mistet sin mormor p.gr.a. det, du kalder uundgåelige lægefejl.
Nyt køretøj skal fungere som fremskudt skadestue
Hej Jesper - at gå efter "bolden" betyder at den enkelte læges handling også vurderes i den relevante konstekst - hvilket selvklart ikke udelukker faglig kritik - men indebærer at der og også tages højde for andre omstændigheder, som evt. bør ændres fremadrettet for at hindre gentagelser. Udtryk som "manglende omhu og samvittighedsfuldhed" går efter "manden" - vedkommende stemples som sjusket og samvittighedsløs - hvilket slet ikke behøver være tilfældet fordi man begår en fejl.