Mad er også medicin

Hvide kitler flokkes om madvognen. Tallerkner med kartoffelmos, kalvegryde og grøntsager bliver svunget op på blå bakker og forsvinder ind i patientstuerne. Små portioner, store portioner, bakker med meget kød og andre med ekstra grøntsager.

Midt i det hele står ernæringsassistent Pia Andersen og styrer trafikken.

»Den portion er for stor. Husk at lægge salat og kød hver for sig. Der er flest kilojoule i kartoffelmosen,« dirigerer Pia Andersen, før hun selv svinger en bakke forbi hovedet på en kollega og forsvinder ind til en patient, som har bestilt ekstra gulerodssalat.

Pia Andersen er blevet ansat som særlig ansvarlig for patienter med risiko for underernæring. Sine gamle plejeopgaver som social- og sundhedsassistent har hun overladt til andre og skriver nu kostplaner, beregner mad om til præcise kilojoule, bestiller mad hjem og sikrer, at patienterne får noget mad, de kan få ned på trods af deres sygdom.

»Det er først og fremmest vigtigt, at maden ser indbydende ud og bliver anrettet i en portionsstørrelse, der passer til den enkelte patients behov. Det kan hurtigt blive voldsomt for en syg patient at få en stor tallerken med mad stukket op foran øjnene,« forklarer Pia Andersen.

Sparer penge

Tidligere var Pia Andersens job delt mellem sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne på afdelingen, men et tilbud om at få en ernæringsassistent ansat gratis i et halvt år fik afdelingens afdelingssygeplejerske Merete Glarborg på andre tanker. Afdelingen sagde i 2004 ja til at deltage i ernæringsprojektet ‘Mad til patienterne’, der havde til formål at dokumentere, hvilken effekt en ansvarlig ernæringsassistents indsats kunne have på underernærede patienter. Evalueringen af projektet konkluderer, at patienterne generelt får det bedre, og at afdelingen kan opnå overskud på madbudgettet og reducere madspildet med to tredjedele.

Ernæringsprojektet på Bispebjerg Hospital, hvor også to kirurgiske afdelinger deltog, bygger videre på den seneste medicinske teknologivurdering fra CEMTV og Sundhedsstyrelsen. Teknologivurderingen pointerer, at op mod halvdelen af de indlagte patienter er underernærede. Den konkluderer samtidig, at bedre ernæring kan reducere den gennemsnitlige indlæggelsestid med 6,7 pct. på landsplan og potentielt spare sygehusvæsenet for 143,6 mio. kr.

Primus motor

Problemet med underernærede patienter har da også fået afdelingssygeplejerske på lungeafdelingen Merete Glarborg til at følge op på ernæringsprojektets succes og forlænge ansættelsen af Pia Andersen – og denne gang for egne penge.

»Før skulle vi også screene patienterne for underernæring, men for at det fungerer ordentligt, er det nødvendigt at have en person, som er primus motor. Hidtil har ernæring været negligeret, men jeg har valgt at bruge en del af normeringen på at ansætte Pia, der kun har fokus på ernæring,« siger Merete Glarborg og fortsætter:

»Ernæring er en plejeopgave som alt muligt andet. Pia viser, at omsorg for den enkelte patient er vigtig for at få dem til at spise. Før har det været svært for sygeplejersker at få tid til at sætte sig på patienternes sengekant og høre, hvordan appetitten har det, og hvad de eventuelt kan spise,« siger Merete Glarborg.

Målet for afdelingen er at få patienterne til at indtage mindst 75 pct. af deres behov for ernæring. Det lykkes for det meste, og flere af de underernærede patienter har endda taget på, siden Pia Andersen i forbindelse med projektet fik en efteruddannelse og blev ansat som ernæringsassistent.

Pia motiverer

For 53-årige Svend Gotthardt, som lige har været i kemobehandling for lungekræft, går det for første gang længe i den rigtige retning med vægten. Han sidder oprejst ved et lille rullebord og får hurtigt spist op.

»Det smager fantastisk, så hvis der er mere, vil jeg gerne have en ekstra portion,« siger Svend Gotthardt og tørrer sig om munden med en lille serviet.

Han er stor fortaler for at ansætte ernæringsassistenter som Pia Andersen.

»Jeg har været på flere hospitaler, og det er først efter, at jeg kom herop, at jeg er begyndt at tage på. Det er blevet til to kilo. Det er bestemt en god ide at have en person som Pia, der engagerer sig personligt i, om jeg får nok at spise. Jeg ved ikke, hvad hun gør, men hun bliver jo nærmest skuffet, hvis jeg taber vægt,« siger Svend Gotthardt og lyser op i et stort smil.

For Svend Gotthardt og andre underernærede patienter er en vigtig del af kosten næringsdrikke og fed mad.

»Mange patienter begår den fejl, at de skal være rigtigt sunde, når de er syge, og derfor tror, at de næsten kun skal spise grøntsager. Men jeg plejer at sige, at de skal have masser af det fede for ikke at tabe vægt,« siger Pia Andersen med et lille smil.

Patienter skal presses

I første omgang kan det dog være lidt af en udfordring overhovedet at få patienterne til at spise. Denne dag er en af patienterne på vej ned ad gangen i en kørestol, mens de andre får serveret mad. Pia Andersen bukker sig kort ned til ham:

»Skal du ikke have noget mad, eller hundser jeg for meget med dig,« siger hun roligt og trykker ham en enkelt gang på skulderen.

Ideen med en mere individuel kostpleje er ifølge Pia Andersen, at syge patienter ofte har meget lidt appetit og kun kan spise nogle enkelte bestemte ting.

»Man skal ikke give op, hvis patienterne siger, at de ikke er sultne. I stedet skal man blive ved med at spørge, hvad de kan forestille sig at spise, så de bliver presset lidt. Generelt tror patienterne ikke, at der er flere ting at vælge imellem, og giver måske op på forhånd, fordi de ikke lige har lyst til dagens sammenkogte ret,« siger Pia Andersen.

Ernæring på dagsordenen

Ifølge afdelingssygeplejerske Merete Glarborg har det krævet en tilvænningsperiode, før alle på afdelingen har fundet ud af, hvad Pia Andersens opgaver er i dagligdagen.

»Hele tankegangen om ernæring skal være en fast del af rutinen, før en afdeling bliver opmærksom på, hvor meget god ernæring betyder for patienternes tilstand. Pia Andersen har haft en afsmittende effekt på hele afdelingen, så vi taler meget mere om ernæring. Også lægerne er begyndt at bruge Pia, hvis de har nogle særlige spørgsmål til patientens spisevaner og kost,« siger Merete Glarborg.

Patienternes ernæring er nu en fast del af de ugentlige personalemøder, og de andre fra afdelingen har efterhånden indstillet sig på, at Pia Andersen ikke længere er sosu-assistent, som hun ellers har været siden 1990.

»Det er da nogle gange svært at sætte grænser mellem plejeopgaverne, når nogle af de andre sygeplejersker eller sosu-assistenter har brug for en hånd med f.eks. et bækken. Mine kolleger på afdelingen har dog været søde til at acceptere, at jeg mange gange bliver nødt til at gå fra til noget andet,« siger Pia Andersen.

En del af hendes arbejde er den overordnede økonomi. Pia Andersen har frit råderum til at styre afdelingens madbudget ud fra patienternes individuelle behov.

»Jeg tager hver dag stilling til, hvor meget de enkelte patienter kan spise og har behov for. Ofte vil nogle af patienterne kunne dele en portion fra køkkenet, hvilket gør, at jeg bestiller lidt færre retter,« forklarer Pia Andersen.

På den måde har afdelingen fået overskud på madbudgettet, selv om Pia Andersen som i dag modtager særlige bestillinger på gulerodssalat og is fra nogle af patienterne.

»Jeg har en aftale med en af patienterne, om at han får noget gulerodssalat, hvis han lover at spise lidt kød. Sådan plejer jeg at forhandle lidt,« siger Pia Andersen med et smil.