Det politisk amputerede lægehus

På taget af AmagerCentret har en af landets største fællespraksis med et samlet areal på 585 kvadratmeter fordelt over to etager til huse. I fællespraksissen, der åbnede i 2005, har seks praktiserende læger tilsammen 10.000 patienter, og de har ansat seks sygeplejersker og en lægesekretær. Desuden er tre læger under uddannelse tilknyttet praksissen.

Lægepraksissen er på mange måder regionspolitikernes bud på fremtidens lægehuse, og såfremt den akutte funktion på Amager Hospital skulle lukke i dag, ville AmagerCentrets læger også kunne varetage en lang række opgaver fra skadestuen med den nuværende bemanding. Men hvad angår større gipsningsopgaver og behandling af dybere sår, vil det blive nødvendigt med specialiseret personale.

»Fordi vi altid har åbent fra klokken 8 til 16, og en læge og en sygeplejerske udelukkende er afsat til akutte patienter, vil vi sagtens kunne klare telefonvisitering og have både en speciallæge og en fysioterapeut i huset, men vi ville bare ikke kunne bære det fornødne beredskab med de midler, vi har til rådighed at drive praksis i den nuværende overenskomst,« siger Jan Værnet, en af initiativtagerne og praktiserende læge.

Ifølge Jan Værnet var det ideen fra begyndelsen, at flere sundhedspersoner skulle tilknyttes fællespraksissen. Lægerne fik da også opbakning fra den daværende sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) til at ansøge fra Sundhedsministeriets 100 mio. kr. store pulje til etableringen af sundhedscentre i hovedstaden, men da ansøgningen glippede, forsvandt den kommunale velvilje til projektet, og de seks læger sad tilbage med alle udgifterne.

Hver måned kaster lægerne 20.000 kr. ud ad vinduet i huslejeudgifter for de ekstra kvadratmeter, politikerne satte som betingelse for at støtte projektet. De 120 kvadratmeter står i dag tomme hen bortset fra nogle kasserede kontormøbler i det ene hjørne.    

Samarbejdet har kostet hver af de praktiserende læger ca. en halv mio. kr. i opstartsinvestering, og i takt med de større forhold og flere ansatte er tiden til administrative opgaver vokset gradvist.

Praktiserende pizzabagere

Ud over at politikerne på Københavns Rådhus løb fra deres løfter om at hjælpe til med etableringen, har skattereglerne også været en voldsom hindring på vejen. I og med at seks solopraksis blev til en stor, tvang Skat lægerne til at sælge deres goodwill, som om de solgte deres praksis, selvom der ikke var tale om et reelt salg, da lægerne havde de samme patienter som før fællesadressen.

»Vi ansøgte Skat om at sætte goodwill til 0 pct., men det afviste de med begrundelsen om, at vi ikke måtte sælge/købe til under amtsgennemsnittet, som på det tidspunkt var 119 pct.,« siger Jan Værnet.

På baggrund af det tvungne salg til en kunstig høj goodwill, der samtidigt modarbejder politikernes ønsker om større kompagnipraksis, skrev Jan Værnet et fællesbrev til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen. I svaret tilbage fra Skatteministeriet er beskeden, at der ikke kan gøres forskel mellem pizzabagere og praktiserende læger.

En stor del af de praktiserende lægers tid bruges på administrative opgaver, og det er ifølge Jan Værnet et voldsomt tidsspilde. Han ser derfor gerne, at politikerne vender blikket mod praksissektoren i England, hvor den praktiserende læge har 2,3 ansatte per læge, blandt andre en Medical Practice Manager til at varetage al administrationen. I den danske overenskomst er der kun råd til 0,8 ansatte per læge og derfor ikke mulighed for ansættelse af en person til de administrative opgaver.

»Det er åndssvagt, at praktiserende læger skal bruge masser af tid på opgaver, som vi ikke er særlig gode til. Tid, som vi kunne bruge væsentlig bedre på patienterne,« siger han.

Faglig udvikling

Før de seks læger fik fællesadressen på Amager, havde de hver især egen solopraksis. Men ønsket om at arbejde tættere sammen med kolleger åbnede op for muligheden om at dele lokaler og personale, og ifølge Jan Værnet har ingen af de seks læger fortrudt denne beslutning. 

»I begyndelsen var vi meget betænkelige ved, om vores patienter nu ville finde et andet sted, men langt de fleste har været tilfredse med flytningen. For patienterne giver det også en øget sikkerhed ved, at de altid kan komme igennem til en læge i samme praksis, hvis deres egen læge er på ferie eller lignende.« 

De seks sygeplejersker aflaster lægerne med mange opgaver, som en praktiserende læge i en mindre praksis selv vil skulle klare, som bl.a. behandling af børn med astma, vægtsamtaler, kontrol af sukkersygepatienter og urinvejsinfektionsundersøgelser.

»Mange af de opgaver, som sygeplejerskerne tager sig af her, kan de kun gøre, fordi de hele tiden er i kontakt med en af os læger. For nylig ansatte vi en sygeplejerske med speciale i sårpleje, hvilket ingen af os havde mulighed for som sololæge.«

Fleksibilitet og faglig udvikling er nøgleordene, når Jan Værnet skal beskrive fordelene ved at gå sammen i en fællespraksis. Ved at være flere læger samlet kan lægerne aflaste hinanden ved konferencer, ferier og lignende, som denne fredag, hvor AmagerCentrets læger tager sig af patienterne for en læge med solopraksis, som skulle på kursus.

»Vi har et rigtig godt fagligt miljø på klinikken. Vi kan tage svære patienter ind til konsultation, og hvis man er i tvivl angående en patient, så kan man rådføre sig med en af de andre læger. Ud over at vi snakker tæt sammen om patienterne, så har vi det også sjovt sammen i det daglige.«

For uddannelseslægerne betyder det høje patientantal, at de får oplevet væsentligt flere forskellige patienttyper og sygdomsforløb, end hvis de havde været ude i en solopraksis.