Verdens største hjertekongres
European Society of Cardiologys hjertekongres i Barcelona slog i år alle rekorder for indtjening, deltagerantal og videnskabelige publikationer. Danske topkardiologer galopperede traditionen tro rundt mellem møder for at pleje deres internationale netværk
- Der var knap 32.000 deltagere fra 72 lande.
- Budgettet var på ca. 30 mio. euro – eller ca. 225 mio. kr. ESC regner med et overskud på 2-5 mio. euro.
- På de fem dage blev der afholdt 364 videnskabelige sessioner og 85 industrifinansierede symposier og workshops. De blev afholdt i 30 forskellige sale med plads til i alt 20.040 tilskuere.
De lukker 32.000 mennesker ind i et mørkt kongresområde på størrelse med 30 fodboldbaner. Bombarderer dem med 4.085 videnskabelige artikler, 364 videnskabelige sessioner og alle de stande, industrien har penge og kræfter til at mønstre. Tilbage står kardiologiens bedste gydeplads for netværk og nye internationale samarbejdsaftaler.
Velkommen til Barcelona. Velkommen til European Society of Cardiologys kongres, som i år har slået rekorder og har overhalet de to amerikanske hjertekongresser som verdens største.
Messedeltagere fra en bred palet af verdens lande strømmer ind i den lyse forhal og spreder sig ud over kongresområdet. De kører transit mellem kongressalene på en række rullebånd på førstesalen. En muzakversion af Frank Sinatras ’The Way You Look Tonight’ flyder ud af højttalerne, mens folk med øjnene klistret på armbåndsuret forgæves forsøger at overbevise andre om, at man går – og ikke står – på et rullebånd.
European Society of Cardiology havde i år samlet knap 32.000 – og ca. 130 danskere - til verdens største kardiologiske kongres i Barcelona. Industrien forsøgte traditionen tro at tiltrække lægernes opmærksomhed med friskpresset juice, konkurrencer og smilende skønheder. – Foto: ESC Congress 2009
De første rullebånd kører over et stort garageanlæg med plads til 120 af industriens busser og lastbiler. De næste giver en panoramaudsigt over industriens stande, der møder øjet som et lyshav i mørket.
To års planlægning og tusindvis af mødetimer har resulteret i et 690 sider langt kongresprogram, som forsikrer eventuelle tvivlere om, at der er orden i kaos. Oplægsholderne er linet op som perler på en snor – kl. 08.52, kl. 09.14 og kl. 09.36. Ikke et minut for tidligt eller sent.
Danske ambassadører
Et sted i menneskehavet render ca. 130 danskere rundt – årets hjertekongres er deres mulighed for at sætte Danmark på det kardiologiske verdenskort. Dagens Medicin møder Jens Flensted Lassen. Derhjemme er han overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus – med specialeansvar for kranspulsåresygdomme, hjertemuskelsygdomme og ballonbehandling. Her er han ligesom mange af sine danske kolleger charmør og lobbyist.
»Til trods for vi er et lille land og et lille sprog, er vi gode til at positionere os i Danmark. Personligt er jeg ambassadør for et universitetshospital, der skal være på forkant med udviklingen de næste fire-seks år. Vi skal opbygge de internationale netværk, der gør, at vi kommer med i de store studier fremover,« forklarer han.
Jens Flensted Lassen har lige været til møde om et industrifinansieret studie, hvor de skal sammenligne to typer stents. Producenterne af stents og medicin bruger kongressen til at rekruttere kardiologer, der skal stå for studier af nye produkter.
»Industrien har stor interesse i opinionsledere, og da vi i Norden er opinionsledere inden for den invasive kardiologi, er vi meget attraktive for dem. Det udnytter vi til at lave studier, vi måske ikke synes er så interessante, men som til gengæld finansierer den forskning, vi gerne vil lave,« forklarer han.
De dyre, store epidemiologiske undersøgelser af sene stenttromboser er eksempler på forskningsområder, Jens Flensted Lassen forsøger at rejse penge til.
Møderne med industrien er kun en del af de aftaler, som hvert år bliver lagt på ESC’s kongres. En anden af de danske deltagere, Dansk Cardiologisk Selskabs formand Hans Erik Bøtker, bruger hele kongressen på netværksmøder – ofte relateret til selskabets samarbejde med de øvrige nationale selskaber.
Topfolkene i det danske specialeselskab er så travlt optaget, at Dansk Cardiologisk Selskabs stand er ubemandet under det meste af kongressen. Midt på tredjedagen af kongressen kommer formanden dog forbi, sætter sig kort på kanten af stolen og kigger på armbåndsuret.
»Lige om lidt skal jeg videre til et møde i udvalget for de medicinske specialeselskaber. Jeg har måske
otte-ti aftaler på en dag, så meget af min kongres går med netværksmøder, så vi også har mulighed for at få indflydelse på europæisk plan,« siger Hans Erik Bøtker.
Han har godt hørt rygterne om et par store, vigtige studier, der er blevet præsenteret på hotline-sessionerne, men selv har han kun hørt få oplæg.
»Jeg glæder mig til at se nærmere på de ting, når jeg kommer hjem,« siger Hans Erik Bøtker. Han har varmet stolen i fem minutter, før han undskylder sig og forsvinder i menneskemængden.
Hjallerup Marked
Jens Flensted Lassen nærmer sig industriens område, og den stille summen vokser så meget i lydstyrke, at man nu må stå helt tæt for at tale sammen. Standene er badet i lys i alle nuancer. Hver stand forsøger med stor opfindsomhed at overgå den anden. Nogle bygger højt og udstyrer deres stande med monstrøse, ufo-lignende loftkonstruktioner. Andre lokker folk til med smilende kvinder og futuristiske juicemaskiner. Fiktive patienter i bare overkroppe ligger, løber og cykler, mens sælgere forklarer, hvordan de sidste nye scannere og ultralydsapparater er lige præcis det bedre, at det kan betale sig at tage tegnebogen op af lommen. Flere stande afholder lægefaglige quizzer hver time, så kardiologerne – om ikke andet så for præmiens skyld – bliver fem minutter længere. Udstyret er dyrt, standene endnu dyrere, men på mange måder fungerer det som et traditionelt marked, forklarer Jens Flensted Lassen.
»En del har deres internationale topfolk med, og så planlægger man møde med industrien omkring indkøb og studier. Men alt andet foregår fuldstændig som Hjallerup Marked. De stikker en folder i hånden på folk og håber at vække en interesse,« forklarer Jens Flensted Lassen.
Måske er det svært at se, men industrien har været tvunget til at tone meget ned for deres offensiv over for lægerne.
»Der er heldigvis kommet flere etiske retningslinjer for firmaerne. Det har generet mig meget, at vi tager til kongresser for at lære noget nyt, og så er halvdelen ude og spille golf og ligge på stranden,« siger Jens Flensted Lassen.
Mange af de danske læger, Dagens Medicin møder, går da også i en stor bue uden om industriens stande og holder sig til at høre oplæg og læse posters med de seneste nye forskningsresultater inden for deres nicheområde. Er man teknikfanatiker, kan det dog være en idé at finde inspiration, forklarer Jens Flensted Lassen. Han peger på en af de sidste nye scannere, som kan foretage ct- og scintigrafiundersøgelser på samme tid. Som Jens Flensted Lassen siger, kan det spare patienterne for det besvær at skulle møde op til forskellige undersøgelser, to forskellige steder på to forskellige tidspunkter. Det er altid på kongresserne, at producenterne afslører det seneste nye isenkram.
»Det er helt grotesk, for det er præcis som på bilmesser, hvor man må vente til den årlige eller halvårlige kongres for at få præsenteret de sidste ny modeller. Hvis vi f.eks. køber en scanner i februar, fordi vi skal bruge den på afdelingen, får vi sidste års model,« forklarer han.
Besejrer finanskrisen
Industriens tilstedeværelse gør en hjertekongres af denne størrelse til en stor forretning. Budgettet er på ca. 30 mio. euro – eller 225 mio. kr. – og målet er at få i hvert fald ti pct. i overskud. Ca. halvdelen kommer fra entréindtægter, mens den anden halvdel kommer fra industrien, der sponsorerer og betaler for standene. På trods af finanskrisen har industrien lagt flere penge end sidste år. Tendensen er, at producenterne satser på de store kongresser i en krisetid, forklarer englænderen Ben Hainsworth, som er chef for projektorganisationen bag kongressen.
»Når de har begrænsede budgetter, er de nødt til at få noget ud af alle deres aktiviteter. Jeg tror, at de vælger andet fra og satser på ESC-kongressen, hvor alle kommer,« siger Ben Hainsworth.
De producenter, som har satset mest på kongressen og lagt flest penge, har ofte nogle nye produkter med i de undersøgelser, der er udvalgt til hotline-sessionerne. I år er det f.eks. AstraZeneca og Boehringer Ingelheim, hvis produkter bliver positivt omtalt i henholdsvis Plato-studiet og Rely-studiet. Boehringer Ingelheim smeder, mens nyheden er varm, og har midt i kongresområdet stillet en stor stand op med reklame for Rely-studiet. »Making history,« lyder den beskedne tekst.
Arrangørerne i ESC ved godt, at det altid er en balancegang, når man inviterer industrien ind. Vicepræsident i ESC, danske Steen Dalby Kristensen, forklarer:
»Hvis man vil køre en kongres, er industrien en del af drivkraften. Men det er vigtigt at have en klar holdning til, hvad der er industri, og hvad der er klinisk og videnskabeligt. I min bedste overbevisning er det faglige program uafhængigt af industrien, mens de industrisponsorerede satellitsessioner og udstillingerne er noget andet,« siger han.
Ifølge Steen Dalby Kristensen er succeskriteriet for kongressen stadig det arbejde, ESC gør for at vælge den nyeste viden ud til deltagerne og – ikke mindst – samle kardiologiens verdenselite under ét tag. Her bliver frøene til nye og bedre behandlinger sået. Og hvis de danske kardiologer ellers bliver belønnet for deres netværksarbejde, så vil de i de kommende år kunne skrive deres navne på en del af fremtidens videnskabelige gennembrud.
Danskere til kongres
Hvad er dit indtryk af kongressen, og hvad tager du med hjem?
»Det er en ekstremt velsmurt kongres, men måske også lidt for stor. Man skal være meget selektiv, når man navigerer rundt. Jeg arbejder med basalforskning, og der er ikke de store nyheder at tage med hjem. Det undrer mig, at der ikke har været mere fokus på forskning i den præhospitale behandling.«
»Der er ikke mange sessioner for sygeplejersker, og hvis man vil opdateres på sygeplejeforskning, er det ikke her, man skal gå. Man kan måske spørge, hvorfor det europæiske sygeplejeråd ikke er mere synligt på sådan en kongres. Nogle sessions, som f.eks. dem om stamceller, er meget specialiserede og svære at forstå, men til gengæld bliver jeg fagligt opdateret på en række brede områder, der f.eks. kan bruges, når vi arbejder med socialt differentieret rehabilitering til hjertepatienter.«
»Jeg tager primært herned, fordi jeg har nogle netværksmøder i komiteer og er inviteret til at holde et foredrag om kvinder og hjertesygdom. Kongressen er god til at skabe internationale netværk, og så er der selvfølgelig også mulighed for at blive opdateret klinisk. Nogle af studierne på årets hotline-sessioner kommer til at ændre vores praksis, mens der på forebyggelsesområdet, som jeg arbejder med, mest er fremlagt ting, jeg kender i forvejen.«
»Det er sjovt at se, at kongressen er vokset på trods af finanskrisen. Vi tager med, fordi kongressen er stor, og der er noget for alle. Jeg kan godt lige at gå rundt i poster-området, hvor man kan snakke med ligesindede fra andre lande og opbygge netværk. Ofte er det også her, at jeg møder kolleger fra Danmark, som jeg ellers aldrig ser. Inden for mit område med ballonbehandling er der ikke de helt store, revolutionerende nyheder. I det hele taget er jeg ret overrasket over, hvor mange af de fremlagte studier der er negative, neutrale eller ’underpowered’, fordi de ikke har nok patienter til at kunne drage håndfaste konklusioner.«
»Jeg har lige været til møde om en europæisk rehabiliteringsdatabase, som vi prøver at implementere. I Herning har vi gode erfaringer med en sådan database, og derfor er jeg hernede for at lave lidt lobbyarbejde for vores sag. Jeg har endnu ikke set nogen jordskredsresultater, som kommer til at ændre praksis, når jeg kommer hjem, men kongressen er god til at opdatere mig på en lang række specifikke områder.«
»Vi kunne banalt sagt alle sidde på internettet derhjemme og lære lige så meget, men snakken med andre læger er den væsentlige grund til, at kongressen er så god. Jeg har hæftet mig meget ved de to store studier om blodfortyndende behandling, som kan forebygge apopleksi hos den ældre del af befolkningen. Men ellers går jeg meget rundt i posterområdet, hvor der er mange spændende studier. F.eks. har man i Stockholm haft stort held med undervisningsprogram for praktiserende læger, der skal forebygge hjerte-kar-sygdom.«
- Årets ESC-kongres accepterede 4.085 abstracts fra 72 forskellige lande. 9.848 abstracts var blevet indsendt.
- Danmark lå fint med i feltet, idet ESC accepterede 67 danske abstracts. Til sammenligning er her et udpluk af nogle af de andre landes bidrag.
- Top tre var Tyskland, Italien og Storbritannien med henholdsvis 531, 455 og 288 abstracts.
- Holland imponerede med 252 abstracts.
- Norge, Sverige og Finland havde henholdsvis 67, 50 og 24 abstracts med.
- Af lande med ét accepteret abstract kan nævnes Uzbekistan, Kenya, Cuba, Jordan og Malta

Telekonferencer sparer hjertelæger for rejsen mellem Århus og Aalborg
Flere spørgsmål og svar