Det fastslår et befolkningsstudie i tidsskrifttet Pediatrics.

Dermed behøver kvinder ikke være bekymrede eller stoppe brug af astmamedicin under graviditeten. Studiet bemærkede dog, at risikoen for enkelte sjældne fødselsskader var forhøjet hos kvinder der tog bestemte astmamedicinpræparater, men at det var umuligt at sige, om det skyldtes medicinen eller i højere grad var en konsekvens af astmaens alvorlighed.

Forskerne sammenlignede astmalidelser og medicinering blandt gravide kvinder, der havde født babyer med fødselsskader (2.900) og babyer uden fødselsskader (6.700), og spurgte til mødrenes brug af medicin en måned før og under graviditeten. 4 og 12 procent af de gravide kvinder havde astma. For hovedparten af alle fødselsskaderne, var der ikke en signifikant sammenhæng mellem brug af astmamedicin og udvikling af fødselsskader.

Dog var risikoen for bestemte meget sjældne fødselsskader øget ved nogle astmalægemidler. Risikoen for en sjælden defekt i spiserøret var fordoblet hos kvinder der brugte bronkieudvidende lægemidler, mens risikoen for en uudviklet anus var fordoblet hos kvinder, der brugte anti-inflammatoriske astmamedicin.

Forskerne påpeger dog, at disse sjældne fødselsskader kun indtræffer 1-4 gange pr. 10.000 fødsler, og at sammenhængene muligvis er baseret på tilfældigheder eller er et resultat af astmaens alvorlighed (herunder iltmangel), snarere end af medicinen. Det var nemlig ikke muligt at få oplysninger om astmaens alvorlighed og medicinens dosering.

Forskerne pointerer også, at det er langt vigtigere at behandle astmaen under graviditeten, så man opretholder den tilstrækkelige iltning mellem moder og foster, end at nedbringe en måske ubetydelig risiko for fødselsskader. Studiet havde samtidig svært ved at adskille, om det var medicinen eller astmaen, der påvirkede fødselsskaderne.