Chancerne for at finde tidlige stadier af brystkræft i de kommende år bliver væsentligt bedre, efter at de første danske sygehuse har indført brug af 3D-teknologi til brystscanning. Det er den såkaldte brysttomosynteseteknologi, som allerede er indført på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, og på Rigshospitalet.

Brysttomosyntese har været et tilbud i Aabenraa siden juli, og Rigshospitalet gennemførte de første undersøgelser i starten af september i år. 

Overlæge Jytte Hede, radiologisk afdeling, Sygehus Sønderjylland Aabenraa, mener, at tomosyntese er så godt et supplement til den gængse mammografiundersøgelse, at teknologien hurtigt vil vinde indpas overalt i landet.

»Det er af stor betydning for patientens prognose, at vi nu har en metode, som kan bruges til at finde de små tumorer, og som samtidig kan afkræfte de falske positive svar, vi finder ved mammografiundersøgelserne. Vi kan stille en mere sikker diagnose, og derfor er det min klare formodning, at metoden vil blive rullet ud i hele landet i de kommende år. De to billeder per bryst, som tages ved en normal mammografi, er ikke altid tilstrækkelige. Med brysttomosyntese kan vi tage et stort antal snitbilleder på hver en mm af brystet, som tilsammen giver os et meget detaljeret 3D-billede. Det vil især give en gevinst i forhold til at finde flere tumorer i meget tæt brystvæv,« siger Jytte Hede.

40 pct. har tæt brystvæv

Selv om afdelingen i Aabenraa gerne ville kunne tilbyde tomosyntese til alle kvinder med tæt brystvæv, er det ikke realistisk, mener Jytte Hede. Derimod kan brysttomosyntese være en god ekstra undersøgelsesmetode til de kvinder, der bliver kaldt ind til supplerende ultralydsundersøgelser.

»Ca. 40 pct. af alle kvinder har fibroadenomatose, tæt brystvæv. I vores optageområde skal vi årligt mammografere ca. 17.000 kvinder i den aldersgruppe, som screeningstilbuddet omfatter. Derfor har vi slet ikke kapacitet til at lave tomosyntese på alle med svær fibroadenomatose. Foreløbig indkalder vi ca. tre pct. af de screenede kvinder til supplerende undersøgelse, og en del af disse vil fremover også få lavet en tomosyntese, så vi mere sikkert kan be- eller afkræfte et fund på mammografien,« siger Jytte Hede.

Lavere strålingsniveau
At brysttomosyntese internationalt begynder at vinde indpas nu, skyldes ifølge Jytte Hede bl.a., at strålingsniveauet ved undersøgelsen nu er nede på et acceptabelt lavt niveau, svarende til fire enkeltoptagelser med traditionel mammografi.

Universitetssygehuset i Malmø har i mere end tre år anvendt brysttomosyntese og har bl.a. vist, at det med metoden er muligt at lave en mere sikker stadieinddeling af tumorerne, fordi de bedre kan afgrænses og dermed måles mere præcist. Sygehuset i Malmø er langt fremme med et klinisk studie, hvor traditionel mammografi og tomosynteses evne til at finde tumorer på forskellige stadier sammenlignes.

Når danske hospitaler inden for de kommende år får mere erfaring med brugen af brysttomosyntese, vil der også blive brug for nationale retningslinjer om brugen, mener Jytte Hede:

»På sigt skal der opnås en form for national konsensus, så vi på de radiologiske afdelinger er enige om, hvordan og på hvem vi anvender metoden.«

Ca. 675.000 danske kvinder i aldersgruppen 50-69 år tilbydes hvert andet år at deltage i det nationale mammografiscreeningsprogram for brystkræft. Erfaringerne fra de første screeningsrunder viser, at deltagelsesprocenten er på ca. 80 pct. Årligt rammes ca. 4.000 danske kvinder af brystkræft, og ca. 50.000 lever med diagnosen.

Læs mere

Klik på billedet for at se større udgave.