Det er nogle af de modsatrettede konklusioner fra et stort brystkræftstudie offentliggjort i tidsskriftet Cancer.

Studiet undersøgte langtidseffekten af indtagelse af antioxidanter hos knap 2.300 kvinder i et tidligt brystkræftstadie. 81 pct. af kvinderne berettede om brug af mindst et supplement med antioxidanter i de første to år efter diagnosen enten i form af multivitaminer eller i form af et enkelt vitamin-supplement.

Hos 15 pct. af de kvinder, der havde taget et dagligt tilskud af C eller E-vitamin, vendte brystkræften tilbage inden for fem år, mens det skete for 19 pct. af de kvinder, der ikke tog vitamintilskuddene. Omvendt, så døde 18 pct. af de brystkræftpatienter, der dagligt havde taget carotenoider, mens det kun var tilfældet for 7 pct. af af de kvinder, der ikke tog carotenoider.

Årsagerne til de forskellige brystkræftudfald forbundet med forskellige antioxidanter er uklar. Forskerne formoder dog, at de kvinder der tager moderate mængder af kosttilskud i forvejen har en sundere livsstil.

Sammenfattende, viser resultaterne, at der ikke er belæg for at antioxidanter skulle beskytte mod kræft.

Derimod mener forskerne, at studiet understøtter litteraturen på området, der antyder, at kosttilskud med høje doser af carotenoider kan være skadelige, og at der ikke er noget evidens for anbefale nogen form for kosttilskud i kræftforebyggelsen.

Antioxidanter – herunder alle vitaminer – beskytter ellers kroppens celler mod at blive nedbrudt af frie radikaler. Og da kræftlægemidler og kemoterapi beskadiger celler, ville det være plausibelt at antioxidanter virker beskyttende. P

å baggrund af den antagelse, er det også kendt, at brug af tilskud med antioxidanter er udbredt hos brystkræftpatienter.

Forskerne påpeger, at det vigtigste fra dette studie er, at forskellige typer kosttilskud ikke skal forventes at have samme virkning på kroppen, og at indtagelse af multivitaminer ikke er skadelige på nogen måde.