Det peger resultater fra tre studier på, offentliggjort i tidskrifterne The Lancet og The Lancet Oncology. Samtidig antyder forskerne, at fordelen ved aspirin allerede indtræffer to-to år efter indtagelse mod de 10 år, der hidtil har været antagelsen.

Dermed bekræftes tendensen til, at det smertelindrende middel har både kort- og langtidsforebyggende effekt på kræft. Resultaterne rejser muligheden for at aspirin kan blive et effektivt supplerende behandlingsmiddel til at forebygge spredning (metastasering) af kræftsygdomme.

Aspirin mindsker risikoen for blodpropper og er derfor et vigtigt middel for hjerte-kar-patienter, men omvendt er det også forbundet med uheldige bivirkninger som fx blødninger i maven.

I disse studier viste resultaterne, at aspirin nedsatte risikoen for at dø af kræft med mindst 15 pct., og at det steg i takt med forlænget brug af aspirin – f.eks. var risikoen for at dø af kræft 37 pct. efter fem års daglig indtagelse af aspirin.

Samtidig fandt forskerne også, at en lavdosis aspirin dagligt gjorde mere end at reducere kræftdødeligheden – det nedsatte også antallet af nye tilfælde af sygdommen. Efter tre års aspirinbrug, var kræftincidensen faldet til 23 pct. for mænd og 25 pct. for kvinder. Endelig viser studierne, at aspirin kan nedsætte risikoen for, at kræften spreder sig til andre organer med 40-50 pct..

Det er første gang, at et medikament har vist sig at kunne forebygge metastasering, hvilket vil være omdrejningspunktet for fremtidige undersøgelser af aspirin blandt kræftpatienter. Disse resultater er dermed endnu et skridt på vejen til at anbefale aspirin-behandling for kræftpatienter, hvis kræftform endnu ikke har spredt sig.