Det er fredag morgen på K-OP, den neurokirurgiske operationsgang på Aalborg Sygehus. Om lidt skal en patient opereres for en kræftsvulst i venstre parietallap. Ikke i sig selv en usædvanlig operation, men så alligevel.

Som den blot 20. patient på Aalborg Sygehus skal han opereres med en teknik, hvor kirurgen ved hjælp af blåt lys og fluorescerende væske kan fjerne svulsten mere præcist og totalt end ved en almindelig operation. Det syge væv begynder simpelthen at lyse med en rød farve, når det bliver udsat form blåt lys.

Kirurgen, René Laursen, fører en lille metalpind rundt på patientens nybarberede kranie. Pinden er magnetisk, og dens gang hen over patientens ansigt og hårbund bliver opfanget af en stor magnet, som sidder på siden af operationslejet lige ud for patientens hoved. Hele hovedets topografi bliver kortlagt punkt for punkt i et 3D-system, som magneten sender op til computeren. I computeren bliver de 300 til 450 punkter, pinden har opfanget, matchet med det 3D-billede, som computeren har konstrueret fra MR-skanningen.

»Systemet hedder neuronavigation, og det gør det muligt at finde svulstens placering med stor nøjagtighed, så jeg kan åbne hud og knogle lige over svulsten,« fortæller René Laursen, mens han lader pinden glide rundt i forskellige figurer på patientens – en ældre mands – hårbund.

Efter at have sporet sig ind på svulsten åbner kirurg og assistent ind til patientens hjerne. Mens knoglestøv fra den lille elektriske sav fyger, forklarer en koncentreret René Laursen om det blå lys, som han tænder om et øjeblik.

»Neuronavigation giver et billede af, hvor jeg skal gå ind, og af svulstens omfang, men undervejs i operationen ændrer svulsten form. Når jeg fjerner dele af svulsten, vil den og hjernen ændre form undervejs – det kaldes ’brainshift’. Så er skanningen ikke længere helt præcis, og så er det, at det blå lys kan sørge for, at man fjerner det rigtige,« siger kirurgen, mens han forsigtigt åbner hjernehinden og blotlægger patientens hjerne.

En ’snaps’ til 9.000 kr.

To timer før operationen har patienten drukket 20 milliliter – en god ’snaps’ til den nette værdi af 9.000 kr. – af en væske ved navn gliolan eller 5-ALA.

Når gliolan bliver omsat i leveren, bliver det til et stof, der optages af hjernesvulster af typen glioblastom, mens raskt væv eller metastaser ikke optager stoffet. Belysning med kraftigt blåt lys udsendt med en bølgelængde svarende til 400-410 nanometer får stoffet til at reagere fotosensitivt og får svulsten til at lyse i en rød nuance. Helt røde farver betyder ren svulst, pink eller violet betyder svulstvæv blandet med raskt væv.

»Vi ved ikke præcis, hvordan det hænger sammen, eller hvorfor det kun er svulsten, der reagerer. Der er ikke lavet så mange studier af metoden endnu, men stoffet er godkendt af EU til denne type operationer, og det er klinisk behandling, vi laver her, og ikke en forsøgsprotokol,« fortæller René Laursen.

Mørke er nødvendigt for, at det blå lys rigtig virker. Derfor begynder operationen først for alvor, da persiennerne langsomt ruller ned, og de store operationslamper slukker eller bliver dæmpet.

Operationslokalet henligger i halvmørke, og en sygeplejerske fører til protokols, at operationen er påbegyndt klokken 9.03.

Blåt lys udpeger sygt væv

Det blå lys kommer fra et specielt mikroskop, der har et indbygget filter, som gør det muligt for kirurgen at se de røde områder tydeligt.

Mikroskopet ligner en mellemting mellem en playstation og styretøjet i et rumskib: To sæt kikkertøjne, et sæt til hver kirurg og to joystickagtige håndtag med gule knapper og håndtag, som chefkirurgen kan styre.

Da René Laursen tænder for det blå lys, ligner det nærmest en laserstråle i og omkring hullet i patientens kranie. Lyset skærer i øjnene og gør det svært at stille skarpt. Man må i stedet vende blikket mod en af de to skærme, der viser René Laursens arbejde, mens han langsomt dissekerer tumorvæv.

Han skifter mellem almindeligt lys og det blå lys og får på den måde løbende udpeget områder, hvor der er sygt væv.

»Normalt kan man se tumorvævet tydeligt. Almindeligt hjernevæv er nærmest flødefarvet. Svulsten er grålig, og den ser patologisk ud,« fortæller René Laursen.

Selv for det utrænede øje er det da også tydeligt, at dele af vævet er sygt. Det har forskellige grå nuancer, der adskiller sig markant fra det hvidlige hjernevæv og de røde farver i hud og blod. René Laursen fjerner det syge væv ved hjælp af en ultralydsaspirator, der ligesom ved tandlægen knuser vævet ved hjælp af højfrekvent lyd og bagefter suger det ud. Når han støder ind i blodkar, bruger han en elektrisk pincet til at brænde dem.

Midt inde i tumoren tænder kirurgen igen det blå lys. Et område lyser højrødt, og det bliver fjernet som en hel lille klump. Den bliver hurtigt pakket væk og sendt til patologisk afdeling, som analyserer den.
»Rundt om tumoren ser vævet sundt ud,« konstaterer René Laursen. Men da han tænder for det blå lys igen, lyser adskillige områder af varierende størrelse rødt eller pink. Også det væv, der ellers så raskt ud.

»Det, vi ser her, viser en diffus infiltration af cancerceller, det har spredt sig overalt. Så der er ikke meget mere, vi kan gøre,« konstaterer kirurgen, som altså blev snydt af det tilsyneladende raske væv.
»Det her demonstrerer, hvordan det blå lys kan hjælpe. Man kan aldrig foretage en total fjernelse af en ondartet tumor, for der er altid lokal spredning med infiltration i det omkringliggende væv. Derfor vil en fjernelse kun være delvis, men med det blå lys får man i hvert fald udpeget de områder, hvor der er noget at fjerne,« forklarer René Laursen.

Med de større muligheder kommer dog også et større ansvar. Et bedre overblik kan friste til at fjerne for meget, forklarer René Laursen, mens han begynder arbejdet med at lukke hullet i patientens kranium.

»Man skal være enormt opmærksom på, hvad der sidder hvor. Neuroanatomikendskabet skal være i orden, for man skal konstant overveje, hvad det er, man går ind og piller ved. Brænder du et blodkar, skal du vide, hvilket område det forsyner med blod, og fjerner du væv, skal du vide, hvilken del af patientens funktion det kan påvirke. Får man fjernet tumoren, men gjort patienten lam i processen, går det jo ikke,« siger han.

Studier viser positive takter

Klokken 10.40 er patienten syet sammen og klar til at blive kørt på opvågning. Det har været en kort operation, som på grund af den store spredning af tumorvæv ikke kunne hjælpe patienten så meget som håbet. Men sådan er hjernekirurgi, og det ændrer den nye metode ikke på, understreger René Laursen.

»Det er for tidligt at sige, om den nye metode giver en bedre prognose for patienterne. Flere internationale studier tyder dog på det, og en uddannelseslæge her på afdelingen lavede et projekt, hvor han konkluderede, at hos 12 af 13 patienter, der på det tidspunkt var blevet opereret med blåt lys her på afdelingen, var det lykkedes at fjerne hele svulsten. Det er et godt resultat,« siger han.

Yderligere en halv time efter at operationen er slut, kommer René Laursen ind i kaffestuen på K-OP. Han har informeret patientens pårørende om, at operationen er gået som planlagt, men at der ikke vil blive foretaget mere kirurgi, da spredningen af tumorvævet er for markant. Kemoterapi vil være den fremtidige behandling.

Målet med teknikken er at forlænge patienternes levetid

»Prognosen for patienter med glioblastomer er mellem 12 og 24 måneder, afhængig af alder, funktionsniveau, placering af svulsten og udbredningen af den i hjernen, og vi mener at kunne tilføje omkring tre måneder med denne teknik. På sigt måske mere,« siger René Laursen.

Han påpeger dog, at der er mange etiske overvejelser forbundet med behandlingen af patienter med glioblastom.

»Mange patienter med glioblastomer får senfølger i form af personlighedsændring, hukommelsestab og andre demenslignende symptomer, primært som følge af den strålebehandling, de har fået. Man må altid overveje, om nogle måneders ekstra overlevelse er en operation værd,« siger han.

Flere kan opereres
På nuværende tidspunkt har Aalborg Sygehus over en toårig periode opereret knap 20 patienter. René Laursen så gerne, at metoden blev brugt til flere.

»I den perfekte verden ville vi nok operere 25 om året med 5-ALA og blåt lys. Alle, der har en glioblastomlignende tumor i et nogenlunde uproblematisk område af hjernen, vil kunne drage nytte af den. Men af økonomiske årsager er vi nødt til at selektere ud fra nogle stramme inklusionskriterier,« forklarer han.

I fremtiden er det muligt, at det blå lys kan gavne andre typer svulster end glioblastomer. Der er forsøgsprotokoller i gang, hvor det testes på blærekræft, og en forskergruppe undersøger, om stoffets fotosensitivitet kan bruges til at målrette strålebehandling.

»Potentialet for udbredelse afhænger af, hvilke typer svulster der optager stoffet. Vi ved endnu ikke, hvilke svulster der reagerer, men praktisk er der ikke noget i vejen for at bruge det på andre typer end glioblastomer, siger René Laursen og tømmer sin kaffekop. Der er patienter at se til.

Fakta

Blåt lys dokumenteret i Tyskland
Læge og professor Walter Stummer fra University of Münster har været den primære motor bag udviklingen af brugen af gliolan og blåt lys til hjernekirurgi. Han står bl.a. bag et fase III-forsøg med over 300 deltagere fra forskellige tyske hospitaler, publiceret i ’Lancet Oncology’ i maj 2006.

Aalborg Sygehus har fået penge fra en kræftpulje, som stammer tilbage fra amternes tid. Dem har de brugt på det særlige mikroskop, der koster mellem 300.000-500.000 kr., samt på indkøb af Gliolan, der koster 9.000 kr. per 20 milliliter dosis. Også Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital er begyndt at lave hjerneoperationer i blåt lys.

Teknikken bliver også brugt til fjernelse af blærekræft, hvor den har vist sig særdeles effektiv. En undersøgelse fra Frederiksberg Hospital, publiceret i ’British Journal of Urology’ i 2011, viser, at antallet af patienter med tilbagefald af sygdommen falder med 36 procent inden for det første år, hvis de er opereret med blåt lys.

Glioblastomer

  • Glioblastomer udgår fra gliaceller og udgør ca. 20 procent af hjernesvulster. Dermed er det den mest udbredte type hjernesvulst.

    Det er en yderst ondartet svulst, som kan optræde overalt i hjernen.