»Kan vi nu lukke et kapitel?«, spørger lederskribenten retorisk i det videnskabelige tidsskrift Lancet.
For det var utvivlsomt det, som den nationale britiske kræftchef Mike Richards håbede på, da han for et år siden nedsatte et panel af forskere – The Independent UK Panel on Breast Cancer Screening – til at levere et uafhængigt review af en række mammografiscreeningsstudier.
Formålet skulle være at levere det endelige – og uafhængige – svar på, om brystkræftscreening er til gavn for kvinderne eller ej, og dermed forhåbentlig lægge de hårde diskussioner om fordele og ulemper ved brystkræftscreening i graven.
Her et år senere foreligger resultaterne, og forskerne konkluderer, at dødeligheden af brystkræft reduceres med 20 pct. hos de kvinder, der inviteres til mammografiscreening sammenlignet med dem, som ikke gør.
Samtidig konstaterer de, at 19 pct. af de kræfttumorer, som opdages hos de screenede kvinder, er overdiagnosticerede.
Dvs. det er tumorer, som aldrig ville have voldt kvinderne problemer, hvis de ikke var blevet opdaget ved screeningen. Når først tumorerne er fundet, kan man imidlertid ikke adskille dem fra andre – farlige – kræfttumorer, og kvinderne gennemgår derfor kirurgi, stråling og kemo, som er unødvendig.
Forskerne har gennemgået en række internationale studier, deriblandt 11 randomiserede studier. De gør opmærksom på en del svagheder – blandt andet at samtlige randomiserede studier, som de har kigget på, er over 20 år gamle. Tallene for overdiagnostik er i høj grad vejledende, skriver forskerne.
Screening bør fortsætte
Resultaterne er dog stadig relevante, konkluderer de, og efter at have taget de nævnte forbehold tør forskerpanelet godt overføre dem direkte til det britiske mammografiscreeningsprogram, som har eksisteret siden 1988 og indeholder et tilbud om screening hvert tredje år til kvinder i alderen 50-70 år.
Således konkluderer forskerne, at for hver 10.000 kvinder, der deltager i det britiske mammografiscreeningsprogram, vil 43 dødsfald af brystkræft blive forhindret, og 129 tilfælde vil være overdiagnosticeret.
Det svarer til, at der for hvert reddet liv er tre kvinder, som diagnosticeres og behandles unødigt.
Derfor bør det britiske mammografiscreeningsprogram fortsætte, men kvinderne skal have grundig oplysning, så de kan træffe et informeret valg, mener det britiske forskerpanel, der er sammensat af forskere, der aldrig tidligere har publiceret studier vedr. mammografiscreening og derfor ikke kan beskyldes for at have partsinteresser i sagen.
Studiet er finansieret af det britiske Department of Health.
Gøtzsche er ikke tilfreds
En af de største kritikere af mammografiscreening er direktøren for Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, der tidligere i Dagens Medicin har givet udtryk for, at han så frem til resultaterne fra den uafhængige britiske undersøgelse.
Men Peter Gøtzsche er ikke tilfreds – især finder han det bekymrende, at panelet ser bort fra nyere studier, der viser, at screening ikke har reduceret forekomsten af fremskredne kræfttumorer pr. 100.000 kvinder.
»Dette var hele rationalet bag screening, og hvis det ikke sker, virker screening ikke,« siger han.
Peter Gøtzsche mener videre, at forskerpanelet begår en fejl ved at lægge de 20 år gamle studier til grund; samt at panelet stærkt har undervurderet mængden af overdiagnostik.
»Der er vist gået for meget ’Yes, Minister’ i sagen,« mener han.
Så umiddelbart ser det ikke ud til, at det britiske forskerpanel helt kan »lukke kapitlet« med debat for og imod mammografiscreening.
I Danmark tilbydes mammografiscreening hvert andet år til kvinder mellem 50 og 69 år.