Tilstrækkelige mængder af D-vitamin kan mindske risikoen for udvikling af fibromer i livmoderen. Det viser et studie offentliggjort i tidsskriftet Epidemiology. Fibromer er godartede svulster, der udgår fra bindevæv i livmoderen, og som kan forårsage smerter og blødninger hos premenopausale kvinder. Forskerne undersøgte 1.036 kvinder i alderen 35-49 år for fibromer, dokumenterede deres solvaner og målte deres D-vitamin status. Kvinder med mere end 20 nanogram per milliliter blev kategoriseret som havende et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin. Resultatet viste, at de...