Det fremgår det af et studie i tidsskriftet Science Translational Medicine.

Cetuximab er et antistofbaseret lægemiddel rettet mod kræfttumorens vigtige vækstfaktor, proteinet ’epidermal growth factor receptor’ (EGFR). Cetuximab gives primært til patienter med tyktarmskræft, hoved- og halskræft samt nogle få tilfælde af lungekræft.

Behandlingseffekten har dog længe været begrænset pga. tumorernes evne til at udvikle modstandsdygtighed overfor lægemidlet.

Hidtil har man ikke vidst meget om, hvordan modstandsdygtigheden blev udviklet. I det nye studie påviser forskerne, at kræfttumoren erstatter EGFR vækstproteinet med et andet, kaldet ERBB2, og fortsætter med at vokse, og sætter dermed lægemidlet cetuximab ud af funktion.

Det glædelige er, at der i dag allerede findes flere kræftlægemidler på markedet, der hæmmer netop ERBB2 proteinet. Og brug af ERBB2-hæmmere viste sig at genskabe cetuximabs effekt på kræfttumorerne.

På baggrund af resultaterne peger forskerne på, at en kombination af ERBB2-hæmmere og cetuximab kan være en fornuftig behandlingsform til patienter med cetuximab-resistente kræfttumorer.

Kilde