Det fremgår af at et studie offentliggjort i tidsskriftet Archives of Dermatology.

Ved at tilsætte O6-benzylguanine til den eksisterende hud-kemoterapi carmustin mod T-celle hudlymfomer, blev behandlingen mere effektiv og mindre giftig for huden. Carmustin virker ved at binde sig til DNA i kræftceller og forhindre cellernes deling, men hudkræftcellerne har fundet ud af at klippe carmustin af DNA så lægemidlet ikke virker optimalt. O6-benzylguanine hæmmer det enzym, som kræftceller ellers vil bruge til at fjerne carmustin.

Det baner vejen for, at carmustin kan virke mere kraftfuldt og effektivt på kræftceller, og kan bruges i mindre doser. Dermed bliver de skadelige effekter af kemoterapien på de raske hudceller mindre.

Kombinationsbehandlingen svækker dermed kræftcellerne og gør dem mere følsom for kemoterapien. Behandlingsformen har vist gode indledende kliniske resultater, og forskerne fortsætter med undersøgelserne af behandlingen i fremtidige kliniske studier.

Kombinationen af de to lægemidler giver nye muligheder for at afprøve lokale hudbehandlinger, før behovet for systemisk kemoterapi opstår.