På kirurgisk gastroenterologisk afdeling på Aalborg Sygehus har man de seneste 15 år forsket i forbindelsen mellem kræft og thromboemboliske komplikationer, altså blodpropper i ben og lunger. Forskere, anført af professor og overlæge Ole Thorlacius-Ussing, er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på resultaterne af det nyeste studie i rækken.
»Som noget helt nyt kan vi påvise, at patienter med kræft i spiserør, mavesæk og bugspytkirtel har blodpropper i ben og lunger allerede på diagnosetidspunktet, altså på et tidspunkt, hvor patienterne endnu ikke har været udsat for hverken kirurgi eller kemobehandling,« fortæller Ole Thorlacius-Ussing.
Hidtil har man ellers betragtet behandlingen som den store risikofaktor, når det kommer til disse komplikationer, men forskere fra Aalborg har opdaget, at omkring 10 pct. af patienterne allerede har blodpropperne, når de bliver diagnosticeret med en af de tre kræfttyper.
Resultater går godt i spænd med forskernes tidligere studie af kræft i tyk- og endetarm, hvor de påviste samme tendens.
»Vores hovedkonklusion er, at uanset hvilken kræftform i tarmkanalen vi har undersøgt, så har en betydelig del, i gennemsnit cirka 10 pct., komplikationer allerede på diagnosetidspunktet. Man ved, at kræft i sig selv er en udløsende faktor, og det må det jo være her, for det er den eneste faktor, der er i spil. Det har ikke noget med livsstil at gøre,« fortæller Ole Thorlacius-Ussing.
Han tilføjer, at det sted, man i offentligheden bedst kender denne form for blodpropper, er som bivirkning hos kvinder, der tager p-piller eller andre former for hormoner.
Kemo giver også blodpropper
Det betyder dog ikke, at kemobehandling og operation er frikendt for at give blodpropper i lunger og ben. Tværtimod, fortæller Ole Thorlacius-Ussing.
»Vi ser i det nye studie, at kemokurene, der gives til patienter, hvis tumorer ellers er for store til operation, giver en betydelig risiko for at udvikle disse blodpropper,« fortæller han.
Faktisk får ca. ti pct. blodpropperne i forbindelse med behandling, og det selvom de får forebyggende medicin i forbindelse med denne behandling, fortæller Ole Thorlacius-Ussing og tilføjer, at gav man ikke forebyggende medicin i form af stoffet heparin, så ville 40 pct. af patienterne få thromboemboliske komplikationer.
Konklusionerne i studiet har allerede fået betydning på Aalborg Sygehus’» kirurgisk gastroenterologiske afdeling. Når man får patienter ind, der har blodpropper i ben og lunger, når de bliver diagnosticeret med kræft i tarmsystemet, så udsætter man den videre behandling og forsøger at fjerne blodpropperne med medicinsk behandling.
Og forskningsprojektet fortsætter.
»Hele målsætningen med forskningen er at finde ud af, hvordan vi kan udpege de patienter, der har blodpropperne på forhånd eller får dem i forbindelse med behandlingen, så vi kan give dem den rette forebyggende behandling. Skræddersyet behandling er et modeudtryk, men det er det, vi gennem videre forskning håber at kunne tilbyde de patienter, der har højest risiko. Maksimal effekt med færrest mulige bivirkninger,« siger Ole Thorlacius-Ussing.
I øjeblikket er forskerne ved at analysere blodprøver taget fra patienterne i studiet. Her leder de efter markører, der kan udpege de patienter, der får blodpropper på trods af forebyggende behandling. Fra det tidligere studie af tyk- -og endetarms-kræft har forskerne isoleret én markør, som de arbejder videre med.
»20 år gamle studier udpegede blodpropper som den største dødsårsag blandt kræftpatienter. Behandlingen er anderledes i dag, og der er ikke foretaget lignende studier, men der er med sikkerhed stadig mange, der dør af af thromboemboliske komplikationer på trods af forebyggelse,« understreger Ole Thorlacius-Ussing og påpeger, at man mangler tidligere tiders systematiske obduktioner for at kunne kaste lys over problemernes præcise størrelse i dagens Danmark.
De endelige tal fra studiet ’Thromboemboliske komplikationer til cancer i mavetarmkanalen’ er indsendt til et videnskabeligt tidsskrift og forventes publiceret i løbet af sommeren.