Blodfortyndende medicin er effektiv til at forebygge dybe ventetromboser hos kræftpatienter, der har i forbindelse med kemoterapi har et centralt venekateter.
Det viser resultaterne af en fransk undersøgelse, som er præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO i Wien.
Undersøgelsen omfatter 407 patienter, der blev randomiseret til behandling med blodfortyndende medicin eller placebo. Forekomsten af tromboser blandt kræftpatienter med et centralt vene kateter var signifikant lavere, hvis de fik blodfortyndende behandling – 8,1 pct. i forhold til 14,8 pct. i placebogruppen.
Dr. Sandrine Lavau-Denes fra universitetshospitalet i Limoges, Frankrig, har stået i spidsen for undersøgelsen
»De nuværende amerikanske og franske retningslinjer anbefaler ikke forebyggende blodfortyndende behandling til kræftpatienter. I nyere studier og metaanalyser, er resultaterne fortsat modsatrettede, måske fordi gruppen af undersøgte patienter er så uensartet. Men vi mener, at disse nye resultater bør føre til nye overvejelser om at bruge blodfortyndende behandling til disse patienter,« sagde Sandrine Lavau-Denes.
Risikoen for dybe vene tromboser (DVT) er højere blandt kræftpatienter, end i befolkningen som helhed. Patienter i kemoterapi har desuden også fået et centralt vene kateter, og disse katetre er forbundet med en øget risiko for DVT, som kan føre til blodpropper i lungerne, og i nogle tilfælde død. Tre-fire pct. af alle kræftpatienter, der får kemoterapi via et centralt vene kateter, har symptomer på venøs tromboemboli, og medregnet de patienter, der ikke har symptomer på tromboemboli, menes 12-18 pct. af disse patienter at blive ramt af dette. Hidtil har det været et kontroversielt emne, hvorvidt kræftpatienter med et centralt vene kateter har brug for forebyggende behandling med blodfortyndende medicin.
Tromboser hyppig blandt kræftpatienter
Andre undersøgelser fremlagt på ESMO peger også på, at venøse tromboser blandt kræftpatienter i kemoterapi er et relativt stort problem. F.eks. viser resultaterne af en amerikansk undersøgelse af ca. 34.000 patienter med brystkræft og prostata, at risikoen for venøs tromboemboli er ca. fire pct. i de første måneder efter at være startet på behandling med kemoterapi, og at risikoen næsten fordobles efter 12 måneder.
Desuden viser en portugisisk undersøgelse af 141 kræftpatienter behandlet med cisplatin-baseret kemoterapi, at 19,1 pct. af patienterne fik tromboemboli, herunder DVT, blodpropper i lungerne og arteriel tromose. Patienter med kræft i mave og bugspytkirtel havde den højeste forekomst af tromboembolier.
I både denne og den førnævnte franske undersøgelse, er forfatterne enige om, at retningslinjerne før forebyggende blodfortyndende behandling ændres, er der behov for yderligere kliniske studier på området.