De nye tal stammer fra en stor undersøgelse, der er foretaget af Kræftens Bekæmpelse og offentliggjort i Danish Medical Bulletin. Undersøgelsen bygger på data fra Cancerregistret og viser, at henholdsvis 72 pct. af mændene og 75 pct. af kvinderne, der får en kræftdiagnose, er i live efter et år.
»Der er sket en ganske betydelig forbedring i forhold til overlevelsen, siden Danmark indførte den første kræftplan omkring år 2000,« siger Hans Storm, overlæge og forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse til Politiken.
Kræftens Bekæmpelse har fulgt patienter inden for alle kræftgrupper i fem perioder af tre år og blandt andet sammenlignet et-års-overlevelsen blandt patienterne i 2004-2006 og 2007-2009, og samlet set viste der sig en forbedring på tre procentpoint både hos kvinder og hos mænd.
Store forbedringer for de kirurgiske patienter
De største overlevelsesstigninger inden for et år efter sygdommen blev opdaget ved de kræftformer, hvor en væsentlig del af behandling består i operation. Her har kræftpakkerne betydet, at patienten hurtigere kommer på operationsbordet – ligesom de kræftkirurgiske specialer er blevet samlet på færre, men også mere specialiserede behandlingssteder.
Forbedringerne er især sket på områder som hoved-halskræft, spiserørskræft, mave- og tarmkræft.
Og for bugspytkirtelkræft, der før nærmest var en dødsdom, er overlevelsesprocenten efter et år nu 23.
»Vi ser især forbedringer på de kræftformer, hvor kirurgi er det vigtigste – og ikke så store forbedringer på de områder, hvor man giver kemo som behandling«, siger overlæge Hans Storm.
Ifølge formanden for de Danske Multidisciplinære Cancergrupper dr.med. Torben Palshof kan forbedringer dog også i nogen grad tilskrives nye typer af cancermedicin, som indeholder biologiske stoffer, der forstyrrer de biologiske funktioner i cancercellerne. Den nye medicin er ikke helbredende, men den øger patienternes overlevelsestid, siger han.
Behandlingsplaner bliver skræddersyet
Per Gandrup, ledende overlæge på Aalborg Sygehus og formand for Dansk Kirurgisk Selskab, mener, at kirurgerne er blevet bedre, fordi de nu får en bedre uddannelse og udfører flere operationer.
Derudover har det også stor betydning, at den forbedrede kirurgi nu kombineres med kemobehandling og strålebehandling før og efter operationen, siger han.
»Før blev alle mere skåret over en kam. Nu skræddersyr kirurger, onkologer og radiologer sammen behandlingsplaner til den enkelte patient«.
Selv om den forbedrede et-års-overlevelse ifølge dr.med. Torben Palshof, som er formand for DMCG, De Danske Multidisciplinære Cancergrupper, er historisk, ved man endnu ikke, om det også betyder, at flere patienter bliver helbredt for deres sygdom. Først i 2015 vil man kunne lave statistik over kræftpatienternes overlevelse fem år efter diagnosen.
Forbedringerne i etårsoverlevelsen kan dog ses som et tegn på, at vi snart bliver lige så gode til at behandle kræftsygdomme som i andre nordiske lande, siger Hans Storm.
Mens Danmark i 1970’erne var nogenlunde på niveau med Norge og Sverige, opstod der gennem 1980’erne og 1990’erne et efterslæb, som betød, at danske kræftpatienter i en nordisk sammenhæng havde 10 procents overdødelighed, skriver Politiken.
Danish Medical Bulletin 2011;58(12):A4346. Improved survival of Danish cancer patients 2007-2009 compared with earlier periods