Flere end 52.000 nulevende danske kvinder har på et tidspunkt fået diagnosen brystkræft. Hvilken betydning selve kræftbehandlingen har for kvindernes helbred på længere sigt, skal et nyt dansk forskningsprojekt nu skabe overblik over.
Behovet for at undersøge kræftbehandlingens konsekvenser for helbredet på længere sigt er blevet stadig mere påtrængende de senere år, fordi forsknings- og behandlingsmæssige fremskridt har betydet en markant forbedring af overlevelsen, så mindst otte ud af ti lever mindst fem år efter at have fået diagnosticeret brystkræft.
Læge, ph.d.-studerende Mie-Ran Yoon står for et stort registerbaseret forskningsprojekt, som skal se på, hvilke sygdomme kvinder, der får diagnosticeret brystkræft i et tidligt stadie, senere rammes af.
Hvis undersøgelsen viser større risiko for at udvikle bestemte sygdomme nogle år efter kræftbehandlingen, kan eventuel forebyggelse af disse følgesygdomme tænkes ind i opfølgningsprogrammerne. Det er f.eks. velkendt, at mange brystkræftpatienter på grund af behandlingen kommer i en kunstig tidlig overgangsalder. Overgangsalder betyder, at knogletætheden falder. Derfor vil det indgå i Mie-Ran Yoons undersøgelse at se på, om risikoen for knogleskørhed stiger.
Et andet formål med undersøgelsen er at komme med forslag til forbedring af behandlingen: Finder undersøgelsen kilder til specielle senfølger, kan det evt. føre til ændringer af disse behandlingsmetoder.
Projektet støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse og gennemføres i samarbejde med kræftafdelingerne på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Dansk Bryskræftgruppe (DBCG), som via sin database kan levere detaljerede oplysninger om kvindernes sygdomsforløb og behandling.