Det beskriver et studie i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, og giver dermed en mulig forklaring på hvorfor sådanne lægemider har ringe virkning og ikke øger patienternes overlevelsestid.

Lægemidlerne, Avastin og Sutent, er såkaldte anti-angiogenetiske midler, der virker ved at hæmme vækst og dannelse af blodåreforsyninger til kræftknuder. På trods af, at de bliver brugt til brystkræftbehandling og formår at forsinke kræftens udvikling, så er deres effekt kortvarig, og kræfttumorerne vil på et tidspunkt gendanne og sprede sig.

Forskerne behandlede mus med brystkræft med Avastin og Sutent, og fandt ud af, at de tumorer, der blev udsat for lægemidlerne udviklede flere kræftstamceller – celler, der giver ophav til kræftens vækst og spredning, og som er meget modstandsdygtige overfor standardbehandling.

Årsagen til stigningen i antallet af kræftstamceller skyldtes, ifølge studiet, primært hypoxia – et cellulært modsvar til lavt iltindhold i blodet, og forskerne var også i stand til at kortlægge den mekanisme, der aktiverede kræftstamcellerne under en tilstand af hypoxia.

Resultatet bekræfter den ringe effekt af Avastin hos brystkræftpatienter, som man ser i kliniske studier, og giver samtidig en forklaring på hvorfor Avastin kan forsinke tiden, indtil tumoren gendanner sig, men ikke påvirker overlevelsestiden.

Forskerne påpeger, at de anti-angiogenetiske lægemidler bør kombineres med kræftstamcelle-hæmmere for at have en effekt. Den kombinationsbehandling undersøges nu i forsøgsmus med brystkræft, og foreløbige resultater ser lovende ud.