Amerikanske og portugisiske forskere har opdaget, hvordan kræftceller løsner sig fra deres primære tumor og igen binder sig fast til væv andre steder i kroppen.
Opdagelsen beskrives i et studie i tidsskriftet Nature Communications. Den ny viden åbner for nye potentielle mål for kræftlægemidler.
Når kræftceller ændrer struktur, kan de løsrive sig fra deres primære tumor, og sprede sig til andre dele af kroppen. Dette kaldes metastasering, og indebærer, at kræftcellerne udvikler en evne til at binde til nye molekyler, der normalt ikke findes i rask væv. Celler hæfter sig normalt fast til hinanden i et tredimensionalt miljø via bindinger til en lang række proteiner.
Forskerne skabte en musemodel, der udviklede lungekræft og undersøgte bindingsevnerne hos celler fra fire forskellige steder i musenes krop: lungetumorer, der senere metastaserede, lungetumorer, der ikke spredte sig, metastaserende tumorer i lymfevævet, spredt fra lungerne, og metastaserende tumorer længere væk (leveren), spredt fra lungerne.
Resultatet viste noget overraskende, at metastaserende cellers bindingsevner i højere grad lignede andre metastaserende celler, end de celler i den primære tumor, de oprindeligt kom fra. Samtidig fastslog forskerne, at de mest klistrede proteiner hos de metastaserende celler var fibronectin og galectin-3, der begge indeholder og binder til sukkermolekyler.
På trods af, at metastaserende celler udviser samme bindingsstrategi til andre celler, så har de forskellige måder at bevæge sig til deres destination i kroppen. Nogle kræftceller ændrer på den kombination af bindingsmolekyler, de udtrykker, mens andre ændrer på de sukkermolekyler, de har på overfladen. Dette leder til højere eller lavere tiltrækning af bestemte molekyler omkring cellerne.
Det samme mønster gjorde sig gældende for primære og metastaserende tumorer hos mennesker. Forskerne fandt bl.a. ud af, at jo mere aggressiv metastasen er, jo mere galectin-3 er til stede ved metastasen. Det antyder, at der allerede før de første metastaserende celler ankommer til det nye sted i kroppen, etableres et egnet miljø for tumoren at vokse i.
Resultaterne kan åbne for nye lægemiddelmål, der blokerer metastasering af kræftceller, heriblandt at ramme protein-protein interaktioner. Forskerne vil nu gå i mere detaljer med, hvordan tumorceller interagerer med galectin-3, og forsøge at udvikle mulige lægemiddelkandidater, der kan forhindre disse interaktioner, bl.a. ved at blokere bindingsstedet på fibronectin og galectin-3 med antistoffer, så tumorceller ikke kan binde sig.
Nature Communications, online: A combinatorial extracellular matrix platform identifies cell-extracellular matrix interactions that correlate with metastasis