Det fremgår af et studie offentliggjort på et møde i American Diabetes Association i Californien.

 
Dapagliflozin, der udvikles af Bristol-Myers Squibb og AstraZeneca i fællesskab, er det første diabetesmiddel, der er designet til at hæmme optaget af glukose til blodet gennem nyrerne.
 
Dapagliflozin blokerer et transportprotein, der er ansvarlig for at genabsorbere mindst 90 pct. af glukosen i nyrerne. I stedet udskilles mere glukose i urinen, og det kan give utilsigtede følgevirkninger. En mere sukkerholdig urin giver ekstra næring for bakterier og øger derfor risikoen for infektionssygdomme.
 
I løbet af en to-årig opfølgning af 546 diabetespatienter, forekom urinvejs- og underlivsinfektioner også hyppigere hos de patienter, der fik dapagliflozin sammenlignet med patienter, som kun fik metformin.

I dette og andre kliniske studier er der samtidig fundet en øget forekomst af blære- og brystkræfttilfælde. 9 ud af 5.400 diabetespatienter på dapagliflozin udviklede blærekræft sammenholdt med 1 ud af 3.200 patienter i kontrolgruppen indenfor det første år. Dertil udviklede 9 ud af 2.200 kvinder på dapagliflozin brystkræft sammenholdt med kun 1 ud af 1.000 på placebo.

 
I prækliniske dyrestudier, hvor dyrene fik dapagliflozin i en 100 gange højere dosis end i mennesker, øgede det ikke risikoen for kræft.
 
Dapagliflozin har i de kliniske studier vist sig effektiv til at mindske blodsukkerniveauet, forbedre kontrol af blodsukkeret samt sænke kropsvægten hos diabetespatienter i forhold til patienter på placebo.